|286r XXX. En Bøn om taalmodighed oc bestandighed hoss
Guds ord/
dictet aff erlig oc velbyrdig Mand Her Eyler Hardenberg til Mattrup/
Danmarckis Rigis Hoffmester/ Ridder.
Euiger Gud/ effter dine bud/
Lær mig altid at vandre/
J all modgang giør mig bistand/
oc hielp aff sorrig oc vaande/
Dog du haffuer nu mit hierte oc hu
belad met sorrigen here/
Dog tacker ieg dig at du gaffst mig
det met gaat taal at bære.
|286vLER mig O Herre dine veye
Som ere sande oc retuise/
Thi du haffuer mig retfærdelig
For mine Synder reffsit.
Jeg bliffuer dog ved din Barmhiertighed
Som du oc alle tilsiger/
Des trøster ieg mig/ at wi ved det
Fra all vor nød frelst bliffue.
HARt nu at staa met min attraa
Til dig min Frelser kiere/
Oc icke gaa dit hellig Ord fra/
Det er min største begære.
Fordi ieg giffuer baade Siel oc liff
Vnder din mact/ O Jesu Christ/
Oc vnder din vold/ du est min Skiold
Fra Dieffuelens suig oc argelist.
DEN er icke til/ ieg sige vil/
Som dig til fulde kand prise
For din godhed/ som du haffuer teed/
Oc giffuer oss ro oc lise.
O Gud ved din Søn/ hør dine Børn/
Oc lad oss icke falde
Dit hellig Ord fra/ men met oss staa
O Herre i fristelser alle.
|287rBERGe oc Sten/ O Gud ieg
meen/
Kunde icke saa tunge være:
Som Menniskens synd met falske fund
Den du vilde wskyldig bære
Til Kaarssens død/ oc frelste aff nød
Alle dine rette vdualde.
O Herre sød/ din pine oc død
Lad komme oss alle til gode.
