Hans Thomissøn: Den danske Psalmebog

[298v]

XIII. Den CXXXIX. Psalme/ Domine probasti me.

Vdsat paa Danske/ ved Erlig oc Velbyrdig Mand Her Erich Krabbe til Bustrup/ Ridder.

Herre Gud du som randsager mig/
oc kiender mit gantske leffnit/
Mit sæde oc staaende bekiender ieg/
aff dig er det mig giffuit/
Alle mine |299r Tancker som ieg haffuer/
for dig Herre Gud de obne staar/
du kiender mine gierninger alle.
Du vedst alle mine tren oc fodstj/
all min gang oc min lønlig vey
seer du/ huort de monne falde.
Der er icke it ord i min Mund/
Eller tale paa min tunge:
Det du ey vedst langt før den stund
Det enten bliffuer talet eller siungen.
Jeg gaar/ staar/ huad ieg monne giøre/
Da est du der oc til mig seer/
Jntet gaat kand aff sted komme:
Vden du vdretter det i mig/
|299vAlt met din naade krafftelig/
Ellers gaar det ey til fromme.
Saa vnderlig haffuer du mig forseet/
J atskillig fare oc vaade:
Mit gantske leffnit opholdit ret/
Til denne dag aff din naade.
Regerit mig baade wde oc inde
Met alt ieg aaer/ fra all min Fiende
Mig friet/ thi vil ieg dig dyrcke.
Holder du icke her effter offuer mig haand/
Regerer mig paa denne syndige ban/
Forgeffuis er all min styrcke.
Jeg er forsuag i min forstand/
Slig hemmelighed at begribe:
Fornufften giør ekon der aff tant/
Ved troen vorder det oss giffuit.
Huort skal ieg bortgaa for din Aand/
Der alle tancker veed forsant?
For dit Ansict fly oc skule?
Farer ieg til Himlen/ da est du der/
J Helffued oc andensteds mig oc seer/
For din Aand kand ieg mig ey skiule.
Tager ieg Morgenstiernens vinge/
Oc flyer til Haffsens ende:
Da monne din haand mig samme sinde
Opholde/ oc næring tilsende.
|300rSiger ieg/ mørckheden skiuler mig/
Da gielder nat oc dag ens for dig/
Natten liuser som dagen klare:
Mørckhed hoss dig ingen mørckhed er/
All hemmelig Synd oc løse begær
For dig ere obenbare.
Mine Nyre haffuer du i din mact/
Vedst min lønlige begære:
J Moders liff at ieg bleff skabt
Du monne it redskab være.
Din høyre haand stedse vaar offuer mig/
Aff hiertet der for tacker ieg dig/
For din vnderlig skabning
Der met du mig haffuer vnderlig giort/
Min Siel slig velgierning vel forstaar/
Som andre dine vnderlige gierning.
Alle mine Been talde du da/
Der ieg monne skabit vorde:
Dine Øyen oc oppaa mig saa
Der ieg laa neder i Jorden.
J Moders liff end wbered/
Dess intet fornufft kand vide beskeed/
Mine dage ere for dig talde:
Der fra eller til ingen sette kand/
J din Bog ere de screffne forsant/
Saa mange du mig vdualde.
|300vO Gud huor dyrebar er for mig
Din Vissdoms raad oc tancker/
Som Sand vdi Haffuit wtallig/
Fra dig vil ieg ey vancke.
Opuaagendis aff søffnen min/
Mit haab oc tro til Naaden din/
Stedse hoss dig vil ieg bliffue.
Din Vissdoms forsiun oc godhed/
Som mig haffuer opholdit til denne tid/
Vilt ey lade fra mig vige.
Den Wgudeligis haab/ O høyeste Gud/
Til intet verdis at giøre:
Hues anslag er mod dine Ord oc bud/
Effter dine Christnes blod de tørste.
Met falskheds skin komme de her for/
At bedrage de ingen flidt monne spare/
Din sandhed monne de hade:
O Herre hindre deris skalckhed
Der de beuise saa mangeled/
Din Christne kircke til skade.
De tale altid wret om dig/
Huad til deris Sag monne tiene:
Saa snart dit Ord monne gaa for sig/
De sig der imod monne vende.
Jeg hader O Herre alle Affuindsmend dine/
Der dit Ord oc dig hader all sinde/
|301rOc der imod stedse bliffuer:
Derfor de alle ere Fiender mine/
Megen sorrig oc vee mig stedse tiluende/
Verdis mig der Seier at giffue.
Randsag mit hierte/ forfar mig Herre/
Forsøg alle mine Tancker:
See om mine gierninger gaa paa tuerre/
Paa nogen side monne vancke:
Om ieg er traait aff rette bane
Lad mig O Gud ey frembedre komme/
Paa veyen mig igen vilt lede
Som euig er oc dig befalder vel/
Min samuittighed/ mit liff oc Siel/
Lad være dig stedse til rede.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.