XVI. XVII. Magnificat, Det er/ Jomfru Mariæ
Loffsang/ oc Nunc dimittis, Det er/ Simeonis
Loffsang/ Fordanskede aff Doct: Petro Palladio/ at siunge oc loffue Gud met/
besynderlig i Kircken met Peblingene/ om Søndagerne effter Afftens
predicken. M. D. liij.
Min Siel ophøyer Herren/
oc min Aand glæder sig i Gud min Frelsere.
Thi hand haffuer anseet sin ælendige Tienerinde/
See her effter skulle alle Børns børn prise mig Salig.
Thi hand haffuer giort store ting mod mig/ som er mectig: Oc hans Naffn
er helligt.
Oc hans Barmhiertighed varer vden affladelse stedse oc altid/ Hoss dem
som hannem frycte.
Hand bruger Mact met sin Arm/ Oc atspreder dem som ere Hoffmodige i deris
Hiertis sind.
Hand støder de Mectige aff stolen/ Oc ophøyer de Ælendige.
De Hungrige fylder hand met gaat/ Oc lader de Rige tomme.
|303vHand tencker paa Barmhiertighed/ Oc hielper sin
Tienere Jsrael op.
Som hand sagde til vore Fædre/ Abraham oc hans Sæd
euindelige.
Antiphona.
Christum vor Salighed/
euige Gud/
Mariæ Søn/
prise wi vdi euighed
Amen.
Lucæ 2.
Nunc dimittis.
Herre/ lad nu din Tienere fare i Fred/
lige som du haffuer sagd.
Thi mine øyen
|304r haffue seet din Frelsere/
huilcken du beredde for alle Folck.
Jt liuss at opliuse Hedningene/
oc dit Folck Jsrael til en Herlighed.
Ære være Fader oc Søn oc den hellig Aand/
som det vaar i begyndelsen/
oc bliffuer nu oc altid i euighed/
Amen.
