[309v]
XXI. En tacksigelse for Guds naadelige befrielse aff stor vaade oc fare/
dictet aff Erlig oc Velbyrdig Mand/ Her Herloff Trolle til Herluffsholm/
Ridder. M. D. Lxiiij.
HERre hør mig ieg raaber til dig/
|310r her er nu fare for haande/
Min Gud din hielp betee nu mig/
lad Fienderne selff lide vaande/
som tencke paa ont baade dag oc nat/
oc tuinge de hierter saa arme/
de ere forgiffne met ondskab hart/
der offuer lad dig forbarme.
LOFF dig nu skeer ydmygelig/
O Herre vær nu til rede:
Vor trøst hun er allene hoss dig/
Beskerme dine Arme wi bede.
Dine ord ere krafftig oc sandhed vist/
Du giffuer oss det tilkiende:
Din hielp du loffuer ved Jesum Christ
Tilbage du vilt ey vende.
TROLig mig giffuis salighed
Aff Gud/ den ieg vil prise:
|310vSin Faderlig naade ieg visselig veed
At hand mig vil beuise.
Der ieg i Dødsens fare stod/
Guds mact ieg vel bemerckte:
Hand hialp da vist min Gud saa god/
Jeg tacker hannem aff mit hierte.
LEnge da vaar dit Ansict blid
Bortuent fra mig met alle:
Men du hialpst mig i rette tid/
Oc loedst min sorrig bortfalde.
Dig priser ieg nu O Herre Gud.
Der paa kand ieg icke tuile/
At du io fra denne Verden vd
Mig fører/ til euig huile.
![[309v]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/672.jpg){kind=link}
