[316v]
II. Den gamle Christelige Dageuise. Den signede dag som wi nu see
etc.
Den signede dag som wi nu see/
ned til oss aff Himmelen komme/
Gud liuser for oss io lenger oc meer/
oss alle til
|317r glæde oc fromme/
Gud lade oss icke skee i dag/
huercken last skam eller vaande.
Den signede dag den signede tid
Vor Herre hans fødzels time/
Da kom der Liuss aff Himmelen ned
Saa vijt offuer Verden at skinne/
Det liuser for oss euindelig/
Nu oc foruden all ende.
Gud Fader Søn oc den hellig Aand/
Met alle sine Engle skare/
Beuare oss i dag oc allen stund
Fra alskens Dieffuelens snare/
Fra all den affuind hand til oss bær
Vor Siel oc liff til fare.
Det Kaarss vor Herre hand bar for oss
For vore Synd oc icke for sine/
Det setter ieg i dag mellem Dieffuelen oc mig/
Jeg meener Guds verdige pine/
Det blod der ned paa Kaarssit rand
Det slycker vd synder mine.
|317vVaar alle de træ i Verden er
Løff gress oc Sand paa haffsens bonde/
Haffde de maal oc kunde de tale
Oc siunge met Engle stemme/
Da kunde de aldrig til fulde loffue
Jesum Mariæ Søn den rene.
Den lille Fuel hand fluer saa høyt
Oc Værit bær vnder hans vinger/
Det er fuld ont met liden mact
Mod høye bierg at springe/
De strømme de rinde saa frydelig
Op vnder de grøne Linde.
Dagen hand er aldrig saa lang
At afftenen maa wi io vente/
Liffuit det endis met dødsens tuang/
Huem det vil rettelig betencke
Wi bliffue vdt fuss oc graffuen giøris trang/
Oss følger ingen anden ende.
Da giffue det Gud wi haffue saa tient
J Verden vel til maade/
J troen at wi Guds Søn haffue kient
Saa wi miste icke Guds naade/
Naar verden haffuer oss sin bag tiluent
At wi da faa euig Bade.
Naar wi skulle til vort Fæderne Land/
Oc skillies ved dette ælende:
|318rDa befaler ieg Gud min Siel i haand/
J himmerigis glæde at sende.
Gud Fader Søn oc den hellig Aand
Hand giffue vort maal god ende.