[344r]
XII. Jeg leggis i Jorden i en Blee.
Jeg leggis i Jorden i en blee/
for ingen skal mig nøgen see/
mit hoffuit ligger laut/ min Næse er blaa/
som i maa see her
|344v offuer mig staa.
Her iordis met mig min Verdsens priss/
Huer tencker der paa om hand er viss:
Min graff hun er siu Fødder lang/
Der til baade dyb oc saare trang.
J Christne Mend oc Quinde/
Dragis denne min seng til minde:
Det vil oc være eders ende/
J huor i eder i Verden vende.
Verdsens leffnit er ligeruiss
Som den der bygger paa en Jss/
Der kommer it Veer slaar Jsen smaa/
Den bygning kand der ey lenger staa.
Jeg tenckte langt/ ieg torde ey ved/
Seer her/ huor døden haffuer slagit mig ned
J Verdsens lyst giorde ieg mig glad/
J Jorden giffuis ieg til Orme mad.
Du wgudelig tencker icke der paa/
Naar du paa karsker Fod monne gaa:
J synd leffuer du din tid oc stund/
Thi maat du grue aff hiertens grund.
Dine synder ere mange oc store mod Gud/
Saa offte haffuer du brut hans Bud:
|345rDet bliffuer din største Verdsens nød/
Du haffuer icke Venner naar du est død.
Fra din Rigdom oc Liggendefæ
Skiule de dig bort vdi en blee/
De bære dig snart aff dørren vd
Fra din Mammon/ den arme Gud.
Det maa da frem huad du haffuer giort/
Huad du haffuer syndit baade lidet oc stort:
Din gierning vil Gud da dømme met skel/
Hand glemmer ret intet/ det veed ieg vel.
Du vilde dig skiule/ kunde du det giøre/
At du skulde icke dine gierninger høre:
Dig skiuler ey Hule/ ey Taarn/ ey Mur/
Du arme vsle Creatur.
Der hielper ey gaffue/ ey Herrebøn/
Men du faar da din rette løn:
Fordi du est en Hycklere vist/
Thi du tror icke paa Jesum Christ.
Det er icke nock/ tenck du dig om/
At leffue i Verden vduortis from/
At holde dig effter Paffuen i Rom/
Det gielder intet for Herrens dom.
Til Dommen skulle wi alle opstaa/
For Dommerens Stoel skulle wi fremgaa:
Basunen liuder/ staar op i Døde/
Wi skulle da alle for Dommen møde.
|345vDe onde dømmer hand til helffuedis tuang
Der skal dem tiden giøris vel lang:
J hede oc kuld skulle de da bliffue/
De vilde gierne dø/ bliffue dog i liffue.
De gode beuiser hand megen stor ære/
Til Himmerig kalder hand dem at være:
Thi Christus som for dem er død/
Hand frelser dem fra Helffuedis nød.
Derfor see dig betiden om/
Oc leff i troen/ vilt du være from/
Til Jesum set allene din lid/
Oc leff met hannem til euig tid.
![[344r]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/741.jpg){kind=link}
