Hans Thomissøn: Den danske Psalmebog

[339v]

VIII. Om ieg icke kand tale/

Om ieg icke kand tale/
naar Døden hand vil mig pine/
min Siel vil ieg befale/
O Christ/ i Hænder dine.
Jngen mig da kand hielpe
Blant alle Vennerne mine/
Vden du selff der mig frelste
Met Død oc vunder dine.
Da maat du dig beuise
En ret Nødhielpere være/
Der da kand giffue lise
Oc ro fra Dødsens fare.
Oc rese dem op igen
Der Døden haffuer nedslagit/
|340rDu haffuer som en tro ven
All Dødsens krafft borttagit.
Sathan skal mig ey ræde/
Huor gruelig hand da siunis:
Thi Christus er min glæde/
Som vilde for mig pinis.
Thi vil ieg intet grue/
Om Døden vilde mig æde:
Guds Ord kand icke liuffue/
Der paa staar all min glæde.
Naadsens tid er nu kommen/
Vel dem det kunde besinde/
Fly Synd/ oc vorde fromme/
Acte paa Dødsens time.
Men huo det ey vil giøre/
Nu men naadsens tid er inde:
Dem skal Gud fra sig kiøre/
Aldrig de naade finde.
Thi bør oss Guds Ord høre
Aluerlige/ Mand oc Quinde/
Oc ey der mod nu giøre
Stoltelig i nogen sinde.
At wi icke faa vrede
Oc straff/ met helffuedis lime/
Oc skiudis til de Leede
Fra Gud/ i Dødsens time.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.