[368v]
IX. Om Himmerigs Rige saa ville wi tale.
Om Himmerigs Rige saa ville wi tale/
|369r huad fryd oc glæde priss oc husuale/
Gud vil sine venner der giffue/
siugdom kranckhed bliffuer icke der/
Armod Fattigdom maa der ey være/
alt ont maa der bortuige/
som Konger oc Førster bliffue rige.
All Tyranni gaar der omkring/
Wretuished kommer der icke ind:
Vort Hiertens fryds begæring
Skulle wi der haffue vdi all maade/
Vor villie lader sig aff Gud da raade/
|369vSom Guds børn lydig at være/
J euig fryd oc ære.
Jngen kand der ey heller bliffue vred/
Der er oc icke kedsommelighed/
Søffn/ leede/ fryct eller fare.
Alting der nogen bedrøffue kand
Kommer aldrig heller i dette Land/
Oc døden kand der ey skade/
Derfor værer euig glade.
De skulle oc altid haffue fred/
Oc deris Samuittigheds rolighed:
Alt gaat de kunde begære
Det skulle de haffue i all maade/
Som Guds børn skulle de styre oc raade/
J euig fryd oc ære.
Huor gaat er der at være?
Siu gange klarer end Solen er
Skal huer da bliffue i Salighed der/
Den klarhed er fuld aff glæde.
Som Jesus paa Biergit monne betee
Den klarhed oc herlighed loed dem see
Alle/ som hoss hannem monne bide/
Den klarhed kunde de icke lide.
De fulde nesgruis paa Jorden ned
Alt aff hans klarhed oc herlighed/
Peder begynte at tale:
O Herre her ville wi bygge oc bo/
|370rOc bliffue i denne glæde fryd oc ro/
Oc i denne store husuale/
Om du vilt saa befale.
Paulus hand taler oc der om/
Den glæde hun er saa stor oc from/
Jntet hierte kand det begribe:
Ey nogit Øye offuersee/
Ey Menniskens Øre kand fuld vel høre
Den glæde Gud vil oss giffue/
Om wi ville hoss hannem bliffue.
De Mure oc Gader aff puriste guld/
De Grunduol aff dyrebar Stene er fuld/
Wi skulle oc allesammen da
Paa gader oc stræder siunge Haleluia/
Da kiende Gud obenbare/
Til euig tid vden fare.
Wi skulle oc alle stafferis vd/
Som Jesus vor Broder/ Frelser oc Gud/
Naar hand sig monne obenbare/
Hans Maiestatis herlighed
Hellig/ hellig til euig tid/
Siunge wi blant Engle skare/
Den glæde skal euindelig vare.
Dem som Døden atskillier her/
De skulle oc kiende huer andre der/
Som i fordom tid monne hende:
|370vDer Peder paa Biergit ku
nde kiende oc
forstaa
Eliam/ Mosen/ hand aldrig før saa/
Der Jesus monne sig omuende/
Sin klarhed gaff der tilkiende.
Dem lengis ey meer ved tusind Aar/
End oss den dag der vaar i gaar/
Saa vel dem det behager:
Jesus kiende oc den glæde vel/
Derfor leffuit hand her som en træl/
Jntet gaat aff Verden vilde haffue/
J alle sine Liffuis dage.
Jeg raader eder alle i tencke eder om/
Beder Gud om naade/ men i haffue tom/
Den glæde hun kaaster ey mere:
End angre vore Synder altid oc nu/
Oc oss forlade aff hierte oc hu
Paa Jesum/ ved hannem Gud bede/
Saa er oss Himmerig rede.
Gud vnde oss her at leffue saa/
Naar wi aff denne her verden skulle gaa/
Wi maatte aff hiertet være glade:
For alle Guds gaffuer tacke da/
Saa frydefuld ind i Himmerig gaa/
Ved Jesum Christum alle sammen
Det vnde oss Gud Fader/ Amen.
![[368v]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/790.jpg){kind=link}
