Hans Thomissøn: Den danske Psalmebog

[68r]

III. En skøn Vise/ om vor Herris Jesu Christi pines Historie / effter de fire Euangelisters bescriffuelse/ Vdsat paa Danske/ Aff Erlig oc velbyrdig Mand/ Her Erick Krabbe til Bustrup/ Ridder.

|68v O Mennisk begræd din Synd saa stor/
for huilcken Christus nederfoer/
fra Faderens skød til Jorden/
Vd aff en Jomfru reen oc klar/
for oss it Menniske fødder vaar/
vor Megler er hand vorden/
De døde deris liff hand gaff/
de Siugis kranckhed lagde hand aff/
til tiden sig fremtrengde/
at hand for vor skyld offrit |69r bleff/
oc vor suare Synder bortdreff/
paa Kaarssit vilde hand henge.
Da Jødernis Paaske høytid kam/
Jesus sine Discipler til sig nam/
Oc snarlig til dem sagde/
Menniskens Søn forraadis skal/
Pinis Kaarsfestis oc slaes ihiel/
J disse høytids dage.
J Simons Huss en Quinde kam/
Kaastelig Salue hun met sig nam/
Lod den paa Herren flyde/
Somme Discipler knurrede oc ved/
Jesus prisede Quinden for det/
Det monne Judas fortryde.
Til Præste høffdinge hand sig gaff/
Til forræderi vaar hans hiertelag/
Tog trediue Sølffpenning i hende.
Jesus til sine Discipler kam/
Oc oed met dem deris Paaske Lam/
Oc giorde der paa en ende.
|69vHand sette oss it Testament/
Hans død til yderst ende at betenck/
Deris Føder hand oc toede/
Om kierlighed vnderuisde dem/
Hand sagde/ J løbe strax fra mig hen.
Hand trøstet dem met all gode.
Der nest hand til Oliebiergit kam/
Stor skelffuen oc beffren der fornam/
Hand bad at de skulde vaage.
Jt stenskast monne hand fra dem gaa/
Oc bad da til sin Fader saa/
Staar det til i nogen maade
At denne Kalck kand tagis fra mig/
Thi Fader alting er mueligt for dig/
Jeg setter det i din villie.
Saadan en Bøn hand tregang bad/
Saa tijt hand til Disciplerne traadde/
Da soffue de Alle stille.
J soffue (sagde hand) oc ieg lider møde/
J acte icke mig at faa it stød/
Menniskens Søn skal giffuis
J Fienders hender/ Staar nu op/
See hissit kommer den syndige krop/
Thi maa i vaagen bliffue.
Som hand da talede disse Ord/
Da kom Judas met en Skare stor/
Met Spedze Lycter oc Stenger/
|70rJt Tegn den Forræder fra sig gaff/
Paa en kyss skulle i mercke mig aff
Huilcken der i skulle fange.
Fordi Jesus vel viste alting/
Gick hand frem som de stode omkring/
Hand sagde til dem met gode.
Huem lede i effter met slig mact?
De sagde/ Paa Jesum haffde wi act.
De fulde tilbage paa Jorden.
Judas kyste hannem forrædelig/
Saa grebe de hannem met falsk oc suig/
De vredis offuer all maade.
Peder sit Suerd vdrycte da/
Bispens Suend hug hand ørit fra/
Jesus da til hannem sagde.
Stick ind dit Suerd i Balgen sin/
Skal ieg icke dog dricke Kalcken min?
Saa lægte hand Malchi øre.
De ledde Jesum til Annam hen/
Dernest til Caipham hans wuen
Monne de hannem bunden føre.
Petrus fulde met i Stuen ind/
At vide enden det vaar hans sind/
Tre gange forsoer hand Herren.
Bispen frittede Jesum fast/
De søgte falskt Vidnisbyrd met en hast/
|70vAt omkomme hannem aff Verden.
Christus suarede hannem intet da/
Thi talede Bispen til hannem saa/
Huad vilt du her til suare?
Jeg maner dig ved den Leffuendis Gud/
Est du Christ Guds Søn/ sig det vd.
Jesus sagde obenbare/
Jeg er/ oc siger denne tid/
At i skulle see Menniskens Søn friit/
Fremkomme i Skyerne klare/
Oc sidde der hoss Guds høyre side.
Bispen begynte sine klæder at slide/
Nu kand ieg selff forfare/
At hand bespotter Gud nu her/
Sagde hand/ Mercker huad ville wi mere?
De sagde/ Mand skal hannem døde.
De spyttede hannem i hans øyne friit/
Sloge hannem kindhest samme tid/
Stor spot maatte hannem der møde.
De bunde for hans Ansict da/
Oc sloge hannem met deris neffuer saa.
Gæt til huem dette giorde.
Om Morgenen kom den gantske Skare/
Alle haffde de Jesum at tage vare/
Alle hannem fordømme torde.
Pilato antuorde de hannem da/
|71rMen der Judas oc saadant saa/
Da gruede hand for sine synder/
De penninge bar hand Præsterne igen/
Ah ieg syndig forraadde Guds Søn/
Min wdyd ieg nu kiender.
Saa hengde hand sig/ oc sønder sprack.
Præsterne begynte da at snacke.
Huort skulle de penninge høre?
En Pottemagers Jord da kiøbte de
Til at begraffue Pillegrime vdi/
Som Propheten kundgiører.
Da Jesus for Pilato stod/
De vaare mange hannem stode imod/
Oc høyelig paa hannem klagde.
Keyseren haffuer hand giort imod/
Oc siger sig at være Guds Søn god/
Bedrager Folck alle dage.
Pilatus frittede hannem da saare/
Men Jesus vilde hannem intet suare/
Det tøcte hannem ont at være/
Hand sende hannem til Herodes frem.
Herodes glæddis offuer hannem/
Euentyr aff hannem begærde.
Da Jesus vilde hannem intet suare/
Da tog Herodes det til fare/
Til Pilatum hand hannem sende.
|71vPilatus sagde til Jøderne da/
Met denne ieg ingen Sag kand faa/
Herodes ey heller kunde finde/
En Seduan haffue i altid hafft/
J eders Høytid en Fange forlat/
Jesum vil ieg løss giffue.
De robte alle som de kunde mest/
Tag Jesum lad hannem bliffue Kaarsfest/
Lad Barrabam leffuendis bliffue.
Pilatus Jesum hudstryge loed/
Oc vilde icke være den Skare imod/
Jt Purpur bleff hand idragen/
En Torne krune veffuede de saa/
At hun igennem hans hoffuit skulle gaa/
Met it Rør bleff hand slagen.
De kallede hannem en Konge paa spe/
Bespytte Ansictit/ det giorde hannem vee/
De sloge hannem paa hans hoffuit.
Pilatus sagde/ See huilcken Mand/
J hannem ieg ingen wret finde kand/
Det siger ieg paa min loffue.
De robte alle met stemme stort/
Kaarsfeste/ kaarsfeste/ tag hannem bort/
Eller Keyseren din wuen bliffuer.
Der Pilatus hørde disse ord/
Da sette hand sig ved Dommerens bord/
|72rMet tuct sig wskyldig giffuer.
Hand gaff den Morder Barrabam løss/
Men Jesus skulle kaarsfestis vist/
Alt effter deris falske villie.
Hans Klæder monne de hannem iføre/
Hans Kaarss finge de hannem selff at bære/
De robte/ men hand gick stille.
Den tid de ginge vd met hannem/
Nødde de Simon/ som gick der frem/
At hand hans Kaarss skulle bære.
Der stode de Quinder saa saare de græde/
Thi kunde Jesus det ey forgæde/
Men vende sig/ dem at lære/
Oc sagde/ græder icke offuer mig/
Sions Døtter/ græder huer for sig/
Oc saa for Børnene sine/
Den dag skal komme ati skulle sige/
Salig ere de wfructsommelige/
Saa stor bliffuer sorrig oc pine.
Til Galliebierg komme de hen/
Der møtte dem to Misdedere igen/
Som ocsaa bleffue kaarsfeste/
Hoss Jesu høyre oc venstre haand/
Som Scrifften giffuer til forstand.
Der bad Jesus deris bæste/
Forlad dem Fader dette stycke/
|72vThi huad de giøre det vide de icke.
Da loed Pilatus scriffue
Ebraiske Gredske och saa Latine/
Jesus Jøde Konge en Nazaren/
Det monne Præsterne fortryde.
Der Jesus nu saa Kaarsfest vaar/
Da toge Bødlene hans klæder snart/
Doblede huem dem skulde haffue.
Da Jesus nu sin Moder saa/
Oc Johannes der hoss hende staa/
Monne hand hende befale.
See Quinde din Søn i steden min/
Johannes see du Moder din/
Strax monne hand hende anamme.
Bisperne oc Præsterne bespottede Gud
Met andre som der vaare komne vd/
De giorde det allesammen.
Est du den leffuendis Guds Søn/
Da hielp dig neder aff Kaarssit igen/
Røffueren sagde deslige.
Den ene sig til den anden kerde/
Jesum wskyldig hand hannem lærde/
Hand tenckte paa Christi Rige.
Herre naar du kommer i Rigit dit/
Jeg beder du vilde mig ey forgette.
Hand sagde/ du skalt hoss mig bliffue.
|73rJt Mørck kom paa den siette stund/
Ved ni robte hand aff hiertens grund/
Suarlig monne hand sig giffue/
Min Gud min Gud hui forlodst du mig?
Da bespottede de hannem huer ved sig/
Edicke monne de hannem skencke.
Jesus det smagede oc vilde icke dricke/
Hand sagde/ det er fuldkommit huert stycke/
Sit hoffuit loed hand ned sencke.
O Fader vdi hender dine/
Vil ieg nu befale Aanden min/
Met høyer Røst hand robte/
Gaff op sin Aand/ men samme stund
Templens Forheng brast mangelund/
Oc Stenene sloges til hobe.
Jorden hun skalff oc røstede der aff/
Der oplods mangen Dødis graff.
Høffuitzmanden met sine knecte
Sagde/ hand vaar sandelige Guds mand/
Oc Guds Søn som oss tyckis kand/
Wi kunde det icke necte.
De sønderbrøde da Røffuernis been/
Men Jesu giorde de icke den meen/
En stack hannem i hans side/
Der vdflød Vand oc Blod saa klar/
Som Sancte Hans vidnisbyrd om bar/
|73vScrifften monne det vdtyde.
Der det da hart mod afften kam/
Den fromme Joseph Jesum nam
Aff Kaarssit/ loed hannem begraffue.
Der til oc Nicodemus kam/
Mirrha oc Aloe hand met sig nam/
Jesu krop det skulde haffue/
De suøbte hannem i it Linklæde rent/
Hand bleff lagd i en graff aff Sten/
Der i vaar ingen begraffuen/
Saa stor en Sten lagde de der paa/
Saa monne de bort fra Graffuen gaa/
Deris Sabbaths huile at haffue.
Jøderne giorde sig mere wmage/
Beuarede hans Graff til tredie dag/
Hand stod op fra dem alle/
At hand vilde oss Retfærdige giøre/
Oc oss met sig til sit Rige føre/
Synden skal oss ey offuerfalde.
Derfor ville wi nu glade være/
At Jesus Christ vor broder kier/
Haffuer nu offueruundit
For oss vor Synd oc alle nød/
Helffuede oc den euige død/
Dieffuelen haffuer hand bundit.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.