[87v]
En skøn vise om Gudz bekendelse
O Christe huor vor din kundskaff
Da Pauue Siluester leffde/
da Keyser Constantinus gaff
hannem Rom alt vnder sit velde/
Forsant Tror ieg haffde den Pauue dig/
giennem dit naadis liuss forstaait/
Han haffde visselige det verdslige Rige/
dig da til priss forsmaait
⁕ Haffde Gratianus dig ræt kent/
der han begynte at dicte/
den Pauuelig Lou som kallis Decret/
Rommerske hantering paa hitte/
da haffde han vel giffuit dig den ære/
oc vnder din lærdom bleffuit/
met huilcken du haffde met den Helligaandz naade/
Alle Christnes hierte om dreffuit
⁕ Haffde Keyser Nero desligest/
dig kent den tid han raadde/
Han haffde icke
|88r myrdt saa mange
Christne/
tuongit dem fra dig at gange/
Des ligest andre flere/ derfaare vil ieg
min tro fra Mennisken vende/
All ene Herre dine ord ere glæden min/
de lære mig dig ræt at kende