[143r]
VDen Herren opholder vort huss och gaard/
och skaffer huad der er inde/
Oc sender sin benedidelse huert aar/
at wi maa altid finde/
Hans Gudoms gaffue gifft och løn
som han giffuer met
|143v sin milde
ha
nd
ellers er vort arbeid forloret
⁕ Vden Herren selff den stad beuare/
oc vocter baade land oc rige/
och met sin Guddoms mact forsuarer/
Och holder dem saa ved lige/
vden Gud giffuer selffuer naade oc fred/
forgeffuis vaage de voctere ved/
all konst oc raad monne† monne] monncrettet orig. falde
⁕ Thi seer til i som aarle opstaa
oc side om afftenen silde/
met sorg oc arbeyde oc stor vandtro/
saa ville i gøre eder rige/
met kummer i æde det harmmelige Brød/
thi Gud sende sine baade klæde oc føde/
naar de monne sødelige soffue.
⁕ Seer eders fruct oc Korn saa smaa
dem haffuer Herren skaffuid/
Alt effter sin euige viissdoms raad/
oc eder met dem begaffuen/
han vil oc dem saa velsee/
at deris føde skal vere till rede/
Det skulle i selffue befinde
⁕ Ligeruis saa mange pile oc Skud
en Stridzmand haffuer i hende/
och effter sin vilge oc effter sit Bud/
Monne dem forskiude oc sende/
saa gør och Gud ved Quinde oc Mand/
Aff atskillige Stæ
|144rder oc
fremmede Land/
Kommmer dem vnderlige sammen
⁕ Vel er den Mand der Gud vill giffue/
Slige vnge Folck oc mange/
ath han ferdig och røstig maa bliffue/
Mod sine Fiender ath stande/
Naar han taler met dem i Porte oc Torn/
Da skal han Altid gaa dem til forn/
Han skal icke bliffue forhaanid.
![[143r]](/static/facsimiles/vingaard_1553/0352R.jpg){kind=link}
