Den Cxxvii. Psal.
Nisi Dominus edi|167rficauerit
domum/ forfattet i en skøn sang ved D. Morten Luther/ oc fordansket aff M. Hanss
Taussen.
FOrgeffuis er alt arbeyde och kaast
huor Gud er icke met alle.
Plat intet er Menniskens konst/
huo paa sin krafft vil falde.
Di huilcken Stad Gud met sit Raad.
Ey selff hielper oc raader.
mand gør der til. ehuad mand vil
det vist plat intet baader
⁕ Vgaffnlige wi orle apstaa/
belade oss met stor møye.
Vor anslag gaar ey til ey fra/
end som Gud det selff vil føye.
Enddog dit Brød. met sued oc nød.
J arbeyde monne forhuerffuis/
Naar Gud ey vil. velsigne til.
dit arbeyde dig forderffuis.
|167v⁕ Vor Fader gør det saa allen/
ath Landene vel regeres.
Det see wi daglige huer oc en/
huor denne Hyrde omberes.
Huert regiment. bleff ilde ænt
Huor det end vor høymectigt/
Gud naade Folck oc vere tolck.
at Troen ey forsmecter
⁕ At Gud Menniskens børn forseer
aff hans naade det monne vere.
Han holder dem baade faa och fleer/
deris sorg kan dem ey nere.
Om de met hast. sig møye fast.
Han det for dem omuender/
som en fuld skerck gør Pilen fert.
den hende haffuer i hender.
⁕ Huor salig er da slig en By/
som aff Gud selff monne regeres.
Det Hus der forstander er i/
den aff Gud paa sin Vey ledes.
Der fore see til.
|168r at din Tro stil.
Paa hannem all ene sig trøster/
Vden hans haand. huer Konges land.
vist i sit beste brøster.
