Hans Vingaard: En Ny Psalmebog 1553

[169v]

Moses talde alle ord i denne effterfylgendes Sang/ for ørerne paa den hele Jsraels menighed/ som screffuit staar i Moses femte bog cap. xxxii. fordansket aff M. Hans Taussen.

GJffuer act her paa i Hiemle/
ieg vil tale/ oc iorden høre orden aff min mund
Min lerdom drypper/ lige som regn
oc min tale flyder/ lige som dug.
Lige som Regn paa græssit/
och lige som dropper paa Vrterne.
Thi ieg vil prise Herrens naffn/
giffuer vor Gud all ene æren.
Han er en Sten thi hans gierninger ere vstraffelige/
Thi alt det han gør/ det er ret
Gud er trofast/
och der er intet ont i |170rhannem/
Retferdig oc from er han
Hin vanartige oc onde art falder aff fra hannem/
skamsecke ere de/ oc icke hans børn
Tacker du saa Herren din Gud/
du daarlige oc vanuittige folck.
Er ey han din Fader/ oc din Herre?
er ey han all ene den dig haffuer giort oc bered
Tenck paa de forgangne dage indtil nu
oc betracte huad han haffuer giort Fæderne.
Spør din fader at/ han kundgør deget/
dine Oldinge/ de sige deget vel.
Der den alderhøyeste vddelte folckene/
oc adspredde Menniskens børn.
Da sette han Folckenes Landemercke/
effter Jsraels børns tal.
Thi Herrens del er hans Folck/
Jacob lodner hannem til arff.
Han fand hannem vdi ørcken/
paa den tørre vild ø/
der som det hylede
Han førde hannem och gaff hannem Louen/
han beuarede hannem som sin egen øyesteen.
Lige som en ørn vdfører sine Vn|170vge/
oc flagrer offuer dem.
Han vdbredde sine Fieyre/
oc tog dem/ oc førde dem paa sine Vinger.
Herren alene ledde hannem/
oc haffde ingen fremmet Gud met sig
Han lod hannem fare høyt paa iorden
oc spisede hannem met fructen aff marcken.
Ocsaa lod han hannem sue Honnig aff Stenen/
oc Olie aff den horde Sten.
Smør aff Køerne oc milck aff Faarene/
oc met Fitted aff Lammene
Oc fede Vædre/ oc bucke met fede Nyrer oc huede/
oc skenckte hannem got drueblod
Men der han vor bleffuen fed oc met/
da bleff han kæd/ fed/ tyck/ oc hyldig vor han.
Oc han lod fare den Gud som hannem haffde giort/
oc actede sin Salighedz sten ringe
Oc errede hannem met hine fremmede/
ia met verstyggelighed fortørnede han hannem
De offrede Skoudieffle/ oc icke deris Gud/
de guder der de kende intet til/
som vore ny och haffde ey før verit/
huilcke eders fædre haffde icke æret
Men ved din Sten der dig fødde/
|171rhaffuer du verit skødesløes
Oc den Gud som dig haffde giort
haffuer du ladt i forglemmelse
Oc der Herren det saa/
da bleff han vred paa sine Sønner oc Døtter
Oc han sagde/
ieg vil skiule mit ansict for dem/
ieg vil see huort det vil hen met dem omsier
Di det er ith wbeslaget pack/
det er falske Børn.
De haffue erret mig met det som icke er Gud/
met deris affguderii haffue de fortørnet mig
Saa vil ieg oc erre dem igen met det som icke er folck/
met ith daarligt Folck vil ieg fortørne dem.
Di her er en ild optent i min vrede/
oc den skal brende indtil det vnderste Helffuede.
Oc han skal fortære landet met sin fruct
oc sette Jld paa Biergenis grunde
Jeg vil sende dem megen wlycke paa/
ieg vil skiude alle mine pile ind paa dem.
Aff hunger skulle de forsmectis/
oc for|171v tæres aff kulde siuge oc suar heffuelse.
Jeg vil sende vilde Dyurs tender iblant dem/
oc græselige Slanger.
Vduortis skal Suerdet berøffue dem
oc induortis forferelse.
Vere sig Dreng och vere sig pige/
det diende barn met den gamle Mand
At ieg vil sige/ huor ere de?
saa vil ieg tage deres amindelse bort iblant menniskene
Lode ieg det icke for Fiendens vrede
at deris Fiende skulde vorde stoltte.
Oc maatte sige/ vor haand er høy/
oc Herren haffuer icke giort alt dette
Thi det er ith folck der ingen raad er i/
oc der er ingen forstand i dem
O vore de vise/ oc kunde begriffue dette/
ath de forstode huad dem her effter skal vederfaris:
Huor gaar det til/ at en skal foriage Tusinde aff dem?
och tho gienne thi tusinde paa fluct.
Er det ey saa? ath deris Sten haffuer sold dem?
oc ath Herren haffuer offuer giffuet dem?
|172rThi vaar Sten er icke som deris Steen/
des ere vaare Fiende selff dommere.
Thi deris Vinstocker aff Sodomas Vinstocke/
oc aff Gomorras marck.
Deris druber ere idel Galde/
De haffue beske Ber.
Deris Vin er Dragers forgifftelse
oc grum ødlegalde.
Er icke saadant skiult hoss mig?
oc beseglet hoss mine liggende Fæ.
Heffnen er min/ ieg vil gelde/
paa sin tid skal deris foed skrie.
Thi deris wlycke dag er nær/
och det dem forestaar skynder sig fast.
Thi Herren vil dømme sit folck/
oc offuer sine tiænere vil han forbarme sig.
Thi han skal det ansee/
at de ere plat vndergaane/
oc huercken den indlucte eller nogen er offuerbleffuen.
Oc mand skal sige/
huor ere deris guder/
deris steen der de forlode sig paa.
Aff huilkes Offer de ode fetted/
och drucke Vinen aff deris drickoffer.
|172vLader dem nu staa op oc hielpe eder
oc vere eders beskermelse
See i vel nu/ at det er Jeg all ene?
oc at der er ingen Gud hoss mig?
Jeg kan dreffue oc giffue Liff igen/
ieg kan sla/ oc læge igen/
och ingen kan reddet aff min haand.
⁕ Thi ieg vill recke min Haand op i Hiemmelen/
Och vil sige/ Jeg leffuer euindelig
Naar ieg faar huedt mit Suerdz/
liunet/ oc min haand giffuer til straff.
Saa vil ieg igen heffne mig paa mine fiende/
oc gelde dem som mig hade.
Jeg vil gøre mine Pile druckne aff Blod/
oc mit Suerd skal æde Kød
Offuer deris Blod som forslaune ere
Och offuer Fengselet/
Och offuer Fiendens bare hoffuit.
⁕ Fryder eder alle/ Som ere hans Folck/
Thi han vil heffne sine Tiæneris Blod.
Oc han vil heffne sig paa sine fiende/
oc vere sit Folckis land naadig.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.