XXVI.

DE aff Siph komme til Saul i Gibea / oc sagde / Er icke Dauid skiult paa Hachila høy mod ørcken? Da giorde Saul sig rede / oc drog hen ned til den ørcken Sup. 23. Psal. 54.Siph / oc try tusinde vnge Mend aff Jsrael met hannen / at søge effter Dauid i den ørcken Siph. Oc hand leyrede sig paa Hachila høy / som ligger mod ørcken hoss veyen / men Dauid bleff i ørcken. Oc ^*derder hand saa at Saul kom effter hannem i ørcken / vdsende hand speydere / oc fick at vide / at Saul vaar visselige kommen.

Oc Dauid giorde sig rede oc kom til den sted som Saul holt sin Leyre / oc saa steden / som Saul laa met hans Stridz ^*hoffuitzmandhøffuitzmand Abner / Ners søn / Thi Saul laa i Vognborgen / oc Stridz folcket omkring hannem. Da suarede Dauid oc sagde til Ahimelech Hethiter / och til Abisai Seruia søn / Joabs broder / Huo vil gaa met mig hen ned til Saul i Leyren? Abisai suarede / Jeg vil gaa met dig hen ned. Saa kom Dauid oc Abisai til folcket om natten / Oc see / Saul laa oc soff i Vognborgen / oc hans Spiud stod i iorden hoss hans hoffuit / men Abner oc folcket laa omkring hannem.

Da sagde Abisai til Dauid / Gud haffuer i dag giffuet din Fiende i din haand / Saa vil ieg nu stinge hannem igennem met Spiudet i iorden en gong / at hand skal icke haffue det mere ^*behoffbehoff. Dauid sagde til Abisai / ^*forderffueForderffue hannem icke / Thi huo vil legge sin haand paa HERRENS ^*saluesaluede / och bliffue w^*straffestraffet? Dauid sagde ydermere / Saa sandelige som HERREN leffuer / om HERREN icke slar hannem / eller hans tid kommer ath hand skal dø / eller drager i strid oc omkommer / Saa lade HERREN det vere longt fra mig / ath ieg skulde legge min haand paa HERRENS saluede. Saa tag nu Spiudet hoss hans hoffuit / oc det Vandbegere / oc lad oss gaa. Saa tog Dauid Spiudet oc Vandbegeret op til Sauls hoffuit / oc gick bort / oc der vaar ingen som det saa eller ^*merckemerckte / eller opuognede / men de soffue alle / Thi der vaar falden en dyb søffn paa dem aff HERREN .

Der Dauid vaar nu kommen hen offuer paa hin side / traadde hand longt fra øffuerst paa Bierget / saa at der vaar it vit rum mellem dem / oc hand robte til Folcket / och til Abner Ners søn / oc sagde / Hører du icke Abner? Oc Abner suarede oc sagde / Huo ^*estest du / at du saa rober mod Kongen? Dauid sagde til Abner / ^*estEst du icke en mand? Oc huo er din lige i Jsrael? Huor faare haffuer du icke da ^*foruareforuaret din Herre Kongen? Thi der er kommen en aff folcket hen ind at forderffue din Herre och Konge. Det er icke smuct / som du haffuer giort / Saa sandelige som HERREN leffuer / i ere dødzens Børn / ath i haffue icke ^*beuarebeuaret eders Herre HERRENS saluede / See nu / Her er Kongens Spiud oc det Vandbegere / som vaar hoss hans hoffuit.

Da kende Saul Dauidz røst / oc sagde / Dauid min søn / Er det icke din røst? Dauid sagde / Det er min røst min Herre Konge. Oc sagde ydermere / Huor faare forfølger min Herre saa sin Tienere? Huad haffuer ieg giort? Oc huad ont er i min haand? Saa hør nu min Herre Kongen sin Tieneris ord. Opuecker HERREN dig mod mig / da lad optende it Madoffer / Men gøre Menniskens Børn det / da vere de forbandede aff HERREN / at de vdstøde mig i dag / at ieg maa icke bliffue ved HERRENS Arffuedel / oc sige / ^*gackgack bort / tien andre Guder. Saa lad icke nu mit Blod vdgydis paa iorden / faar HERRENS ansict / Thi Jsraels Konge er vddragen at søge effter en laappe / som mand ieger it Agerhøns paa Biergene.

Oc Saul sagde / Jeg haffuer syndet / kom igen min søn Dauid / ieg vil icke her effter gøre dig nogen skade / Thi / mit liff vaar dyrebart i dag faar dine øyen / See / Jeg haffuer giort Sup. 24. ^*daarligdaarlige oc saare wuiselige. Dauid suarede oc sagde / See / Her er Kongens Spiud / Lad en aff Drengene komme hid offuer oc hente det. Men HERREN skal betale huer effter sin Retferdighed oc tro. Thi HERREN haffuer giffuet dig i dag i mine hender / Men ieg |271 vilde icke sette min haand paa HERRENS ^*saluesaluede. Oc lige som din Siel vaar i dag storlige actet faar mine øyen / Saa bliffue oc min Siel meget actet faar HERRENS øyen / oc frelse mig aff all ^*droffuelsedrøffuelse. Saul sagde til Dauid. Velsignet vere du min søn Dauid / du skalt det gøre oc ^*fuldkommefuldkomme det. Saa gick Dauid sin vey / oc Saul vende om igen til sin Sted.