[268]

XXV.

OC Samuel døde / oc al Jsrael forsamlede sig oc sørgede for hannem / oc iordede Inf. 28. Samuel døer. Nabal.hannen i hans huss vdi Rama. ¶ Oc Dauid giorde sig rede / oc drog hen ned til den ørcken Paran. Oc der vaar en Mand i Maon / oc haffde sin ^*verelseverelse i Carmel / oc samme Mand vaar meget rig oc haffde try tusinde Faar oc tusinde Ge der / Oc det hende sig at hand klippede sine Faar i Carmel / Oc hand hed Nabal / Oc hans hustru hed Abigail / oc vaar en fornumstig Quinde / oc deylig i sit ansict / Men Manden vaar haard oc ond i sin gerning / oc vaar en aff Caleb.

Der Dauid nu hørde i ørcken at Nabal klippede sine Faar / da vdsende hand thi Drenge / oc sagde til dem / Gaar hen op til Carmel / oc naar i komme til Nabal / da hilser hannem venlige / paamine vegne / oc siger / Gud giffue lycke / Fred vere met dig och dit Huss oc met alt det du haffuer. Jeg haffuer hørt at du haffuer dem som klippe dine Faar / dine Hyrder som du haffuer / haffue verit met oss / Wi haffue icke forhaanet den / oc dem ^*fattisfattedis inted paa tallet / saa lenge som de va are i Carmel / Spør dine Drenge der at / de skulle sige dig det / Oc lad Drengene inde naade faar dine øyen / Thi wi ere komne paa en goed dag / Giff dine Tienere oc din søn

|269 Der Dauidz Drenge komme der hen / oc haffde talet alle disse ord paa Dauidz vegne met Nabal da lode de aff. Oc Nabal suarede Dauidz tienere / oc sagde / Huo er den Dauid? oc huo er den Jsai søn? Der bliffuer nu mange Tienere som ^*flyfly fra deris Herrer. Skulde ieg tage mit brød / vand oc kød / som ieg haffuer slactet til dem som klippe for mig / oc giffue det Folk / som ieg icke kender / hueden de ere komne? Da vende Dauidz Drenge til bage igen paa deris vey / Oc ^*derder de komme til hannem igen / da sagde de hannem alt dette. Da sagde Dauid til sine Mend / Huer binde sit Suerd paa sig. Oc huer bant sit Suerd paa sig / oc Dauid bant oc sit suerd om sig oc der ^*fuldefulde effter hannem ved fire hundrede mend / men de thu humdrede bleffue hoss deris tingest.

En aff Drengene gaff til kende oc sagde Abigail / Nabals hustru / See / Dauid sende Bud aff ørcken at velsigne vor Hosbonde / Men hand snibbede dem. Oc dehaffue dog veret oss meget nøtteligt Folck / oc haffue icke forhaanet oss / oc oss ^*fattisfattedis inted paa tallet saa lenge som wi haffue vandret hoss dem / naar wi vaare paa marcken / Men de haffue veret vor muer dag och nat / saa lenge som wi haffue voctet Faar hoss dem. Saa acte nu oc see / huad du ^*viltvilt gøre / Thi der er ^*visseligvisselige en Wløcke for hender / offuer vor Hosbonde / oc offuer alt hans huss / Oc hand er en fortredelig Mand / som ingen taar sige noget.

Da skyndede Abigail sig / oc tog thu hundrede Brød / oc tho Flasker vin / och fem saadne Faar / oc fem ^*skeppeSkepper mel / oc hundrede klaser Rusin / oc thu hundrede klaser Figen / och lagde det paa ^*asenAsene. Oc sagde til sine Drenge / Gaar hen faar mig / See Jeg vil komme effter eder / Oc hun sagde Nabal sin hosbonde inted der aff Oc ^*derder hun red paa en ^*asenAsen oc drog hen ned vnder bierget / See / da kom Dauid oc hans Mend ned mod hende / saa at hun kom faar dem. Men Dauid haffde sagt / Nu vel / ieg haffuer ^*forgeffuisforgeffuis ^*beuarebeuaret alt det hand haffde i ørcken / at der bleff inted borte aff alt det som hand haffde / och hand haffuer betalet mig gaat met ont. Gud gøre Dauidz Fiender dette oc end mere / om ieg lader denne beholde en til det bliffuer ^*Liussliust i morgen / som pisser op til veggen / aff alle dem som hand haffuer.

Der nu Abigail saa Dauid / gaff hun sig hastelige ned aff ^*asenAsenen / oc falt ned paa sit Abigail. Ansict faar Dauid / oc tilbad paa iorden / oc falt faar hans føder / oc sagde / Ah min Herre / denne misgerning skal vere min / oc lad din Tienerinde tale faar dine ^*ornøern / oc hør din tienerindis ord. Min Herre sette icke sit hierte mod Nabal den fort^*redeligredelig Mand / Thi hand er en Daare / som hans naffn lyder / oc ^*daarligheddaarlighed er hoss hannem / Men ieg din Tienerinde / saa icke min Herris Drenge / som du haffde vdsent.

Nu min Herre / Saa sandelige som HERREN leffuer / oc saa sandelige som din siel leffuer / Da haffde HERREN forhindret dig / at du skulde icke komme mod Blodet / och hand fride din haand / Saa skulle nu dine Fiende vere som Nabal / och de som ville min Herre ont. Her er den velsignelse / som din Tienerinde / førde min Herre hid / giff Drengene den som vandre vnder min Herre. Forlad din Tienerinde den offuertrædelse / Thi HERREN skal gøre min Herre it ^*bestandigbestandigt huss / Thi du fører "HERRENS krig / oc lader inted ont findis hoss dig i alle dine dage.

Oc naar noget Menniske opsetter sig at forfølge dig / oc staar effter din Siel / saa skal min Herris Siel vere indbunden i din leffuindis baand / hoss HERREN din Gud. Men dine Fienders siele skulle omkastis met en slinge. Oc naar HERREN gør dig min Herre alt det gode / det hand haffuer sagt til dig / oc biuder / at du skalt vere en Første offuer Jsrael / Da skal det icke vere min Herris hierte til it stød eller forargelse / at du haffuer icke vdgydet blod vden aarsage oc hulpet dig selff / Da skal HERREN gøre vel mod min Herre / oc da skalt du tencke paa din Tienerinde.

Da sagde Dauid til Abigail / ^*loffueLoffuit vere HERREN Jsraels Gud / som sende dig i dag mod mig. Oc velsignet vere din Tale / oc velsignet vere du / ath du haffuer foruent mig i dag / at ieg er icke kommen mod Blod / oc haffuer friet mig met min egen haand. Sandelige / saa vist som HERREN Jsraels Gud leffuer / som forhindrede mig / at ieg giorde dig icke ont / haffde du icke kommet saa strax imod mig / Da haffde icke Nabal beholdet til morgen en som pisser op til veggen. Saa anammede Dauid aff hendis haand det hun førde hannem / och sagde til hende / Drag met fred hen op til dit huss / See ieg lydde din røst / oc ansaa din persone.

Der Abigail kom til Nabal / See / Da haffde hand ^*tilredetilredt it Maaltid / i sit huss / som it Kongis maaltid / oc hans hierte vaar glat for sig selff / thi hand vaar saare drucken. Men hun sagde hannem inted / huercken lidet eller meget / før om morgenen. Men om morgenen / oc vinen vaar kommen fra Nabal / da sagde hans Hustru hannem alt dette / Da døde hans hierte iNabal. døer. hans Liff / at hand bleff lige som en Sten. Oc thi dage der effter slo HERREN hannem at hand døde. Der Dauid det hørde at Nabal vaar død / sagde hand / ^*loffueLoffuet vere HERREN som heffnede min foractelse paa Nabal / och ^*beuarebeuarede sin Tienere fra det onde / Och HERREN betalede Nabal det onde paa hans Hoffuit.

|270 Oc Dauid sende hen oc loed tale met Abigail / at hand vilde tage hende til Hustru. Och der Dauidz tienere komme til Abigail i Carmel / da talede de met hende / och sagde / Dauid sende oss til dig / at hand vil tage dig til hustru. Oc hun stod op oc tilbad paa sit ansict til iorden Abigail. Ahinoam.oc sagde / See / Her er din Tienerinde / at tiene min Herris Tienere / oc to deris føder. Och Abigail skyndede sig oc giorde sig rede / och reed paa en ^*asenAsen / och fem Piger som vaare vnder hende / oc drog effter Dauidz bud / och bleff hans Hustru.

Michol. Dauid tog och Ahinoam aff Jesreel / och de vaare ^*baadebaade hans hustruer. Oc Saul gaff Phalti / Lais søn aff Gallim / sin daatter Michol / Dauidz Hustru.