XII.

OC HERREN sende Nathan til Dauid / ^*derder hand kom til hannem / da sag Eccle. 47.de hand til hannem / Der vaare tho Mend i en Stad / Den ene rig / den anden fattig. Den Rige haffde saare mange faar oc ^*oxenøxen / Men den fattige haffde inted / vden alsomeniste it lidit Faar / som hand haffde købt / oc fødde det op / at det bleff stort / hoss hannem oc hans Børn til lige / Det Oed aff hans Stycke Brød / oc drack aff hans Begere / oc soff i hans Skød / oc hand holt det som en Daatter. Men den tid der kom en Gest til den rige Mand / da sparde hand at tage aff sine faar oc øxen / at rede noget til Gesten / som kom til hannem / oc hand tog den fattige Mandz faar / oc ^*redde-tilredde til den Mand / som vaar kommen til hannem.

Da optendis Dauid met stor vrede mod den Mand / oc sagde til Nathan / Saa sandelig som HERREN leffuer / den Mand er dødsens barn / som det giorde. Der til met skal hand betale det Faar firedubbelt / ^*fordifordi hand det giorde oc icke sparde det.

Da sagde Nathan til Dauid / Du^*est est den Mand. Saa siger HERREN Jsraels Gud / Jeg ^*saluesaluede dig til Konge offuer Jsrael / oc frelste dig aff Sauls haand / oc gaff dig din Herris Huss / der til hans Hustruer i dit skød / oc ieg gaff dig Jsraels oc Juda huss / Oc er det forlidet / da vil ieg end nu legge det oc det der til. ^*huiHui haffuer du da foractet HERRENS Ord / At du giorde saadant ont faar hans Øyen? Vriam den Hethiter haffuer du slaget ihiel met Suerd / hans Hustru haffuer du taget dig til hustru / Men hannem haffuer du slaget ihiel met Ammons børns Suerd.

Saa skal nu Suerdet icke vige fra dit Huss ^*euindeligeuindelige / Fordi at du foractede mig / och togst Vrie Hethiters hustru / at hun skulde vere din hustru. Saa siger HERREN / See / Jeg / vil opuecke Wløcke offuer dig aff dit eget Huss / Oc ieg vil tage dine Hustruer faar dine øyen / oc giffue din Neste dem / at hand skal soffue hoss dine Hustruer / i den klare Soel / Thi du giorde det ^*lonliglønlige / Men ieg vil gøre det faar al Jsrael oc mod Solen.

Da sagde Dauid til Nathan / Jeg haffuer syndet mod HERREN . Nathan sagde til Dauid / Saa haffuer oc HERREN bort taget din synd / Du skalt icke dø. Men ^*effterdieffterdi at du haffuer kommet HERRENS Fiender til at ^*bespaattebespaatte ved denne Gerning / skal den Søn som dig er fød ^*visseligvisselige dø. Oc Nathan gick hiem.

Oc HERREN slo Barned / som Vrie hustru haffde fød Dauid / at det bleff død siugt. Oc Dauid besøgte Gud faar Drengen / oc fastede / oc gick ind oc laa om natten paa iorden. Da opstode de Eldste aff hans huss oc vilde oprette hannem fra iorden / Men hand vilde icke / oc hand oed icke heller met dem. Den siuende dag døde Barnet / Oc Dauidz tienere befrøctede sig at giffue hannem tilkende / at Barnet vaar døt / Thi de tenckte / See / Der Barnet vaar end nu leffuende / talede wi met hannem / oc hand lydde icke vor røst / Huor megit mere skal hand gremme sig / om wi sige at Barnet er døt. Der Dauid saa / at hans Suenne talede ^*sacteligsactelige / oc ^*merckemerckte / at Barnet vaar døt / sagde hand til sine Suenne / Er Barnet døt? De sagde / Ja.

Da stod Dauid op aff Jorden / oc ^*totode sig oc saluede sig / oc tog andre Klæder paa sig / och gick ind i HERRENS huss / oc tilbad / Oc^*der der hand kom hiem igen / da loed hand bære Brød faar sig / oc oed. Da sagde hans Suenne til hannem / Huad er det for en ting / som du gør? Der Barnet leffuede / da fastede du oc grædst / Men nu det er døt / staar du op oc æder? Hand Salomon fødis. Jedid Ja det er elskelig faar Herren. 1. Par. 21.sagde / Jeg fastede oc græd for Barnet der det leffuede / Thi ieg tenckte / Huo ved / om HERREN vil bliffue mig naadig / at Barnet maa leffue. Men nu det er døt / huad skal ieg da faste? Kand ieg oc hente det igen? Jeg far vel hen til det / Men det kommer icke til mig igen.

Oc der Dauid haffde ^*husualehusualet sin hustru Bersabee / da gick hand ind til hende / oc soff hoss hende / Oc hun fødde en Søn / den kallede hand Salomon / oc HERREN elskte hannem. Oc hand sette hannem vnder Nathans Prophetis haand / hand kallede hannem Jedid Ja / for HERRENS skyld.

|285 Saa stridde nu Joab mod Ammons børns Rabba / oc vant den Kongelige Stad. Oc1. Par. 21. sende Bud til Dauid / oc loed hannem sige / Jeg haffuer stridet mod Rabba / oc ieg haffuer oc saa vundet Vandstaden. Saa tag nu det Folck tilsammen som er igen / oc beleg Staden och vint hannem / At ieg skal icke vinde hannem / oc at ieg skal icke haffue naffn der aff. Saa tog Dauid alt Folcket tilsammen / oc drog hen oc stridde mod Rabba / oc vant hannem. Oc togRabba vin dis. deris Kongis krune aff hans Hoffuit / som veyde it Cintener guld / oc Dyrebare stene / oc bleff sat paa Dauidz hoffuit. Oc hand førde der aff Staden saare meget Roff / Men Folcket som der vaar vdi førde hand vd / oc lagde dem vnder Jernsaffue / oc iernpige oc iern vegge / oc opbren de dem i en Tegeloffn / Saa giorde hand ved alle Ammons børns Stæder. Oc Dauid vende sig om igen til Jerusalem met alt Folcket.