[285]

XIII.

OC det hende sig der effter / at Absalon Dauidz søn / haffde en deylig Søster / hunThamar Absalons søster hed Thamar / oc Amnon Dauidz søn fick vilie til hende. Oc Amnon loed som hand vaar siug for sin Søsters Thamar skyld / Thi hun vaar en Jomfru / oc det tøcte Amnon ^*suarsuartat vere / at hand skulde gøre hende noget.

Amnon haffde en Ven / som hed Jonadab / Simea søn / Dauidz broders / oc samme Jonadab vaar en meget viiss Mand. Hand sagde til hannem / Huor faare bliffuer du Konge søn saa maffuer dag fra dag? Kant du icke giffue mig det tilkende? Da sagde Amnon til hannem / Jeg haffuer faaet vilie til min broders Absalons Søster Thamar. Jonadab sagde til hannem / Leg dig paa din Seng / oc gør dig siug / Naar din Fader kommer / at besee dig / Da sig til hannem / Kære / Lad min søster Thamar komme / at giffue mig mad / oc rede for mig en Ræt / at ieg kand see der paa / oc æde aff hendis haand.

Saa lagde Amnon sig oc giorde sig siug / Der Kongen kom nu at besee hannem / da sagde Amnon til Kongen / Kære / Lad min søster Thamar komme oc rede en Moss eller tho for mig / at ieg kand æde aff hendis haand.

Da sende Dauid bud effter Thamar i huset / oc loed hende sige / ^*gackgack bort i din broders Amnons huss / oc red hannem Mad. Thamar gick hen til sin broders Amnons huss / Oc hand laa paa sengen / Saa tog hun en dey / oc eltede hannem / och sød det faar hans øyen / oc redde hannem en Moss. Oc hun tog den Ræt / oc gaff op for hannem / Men hand vilde icke æde.

Amnon krencker Thamar. Da sagde Amnon / Lad dem alle gaa vd fra mig / Oc de ^*gingeginge vd fra hannem allesammen. Da sagde Amnon til Thamar / Bær maden i ^*herbereHerberet / at ieg kand æde aff din haand. Da tog Thamar Mosen som hun haffde red / oc bar til Amnon sin Broder i ^*herbereHerberet. Oc der hun bar den til hannem / at hand skulde æde / da tog hand fat paa hende / Oc sagde til hende / Kom hid / min søster / Soff hoss mig. Hun sagde / Jcke min Broder / skend mig icke / Thi mand gør icke saa i Jsrael / Gør icke saadan ^*daarligheddaarlighed / ^*huortHuort vilde ieg hen met min skam? Och du bliffuer lige som Daarer i Jsrael. Men tal met Kongen / da necter hand dig icke mig.

Men hand vilde icke lyde hende / oc tog hende met vold / oc krenckte hende / oc soff hoss hende. Oc Amnon bleff saare vred paa hende / saa at det Had bleff større / end Kerligheden vaar ^*tilfornetilforne. Oc Amnon sagde til hende / Stat op oc ^*gackgack bort. Hun sagde til hannem / Dette onde er større end det andet / som du haffuer giort mod mig / at du vdstøder mig. Oc hand lydde icke hendis røst / Men hand kallede sin Dreng som Tiente hannem / oc sagde / Driff denne vd fra mig / oc luck dørren til effter hende. Oc hun haffde en Kiortel paa sig met atskillig farffue / Thi Kongens døtter bare saadanne kiortle / den stund de vaare Jomfruer.

Oc der hans Tiener haffde dreffuit hende vd / oc luckt dørren til effter hende / Da kaste Thamar aske paa sit hoffuit / oc reff sin Kiortel / som hun haffde paa sig aff atskillig farffue / oc lagde sin haand paa sit hoffuit / oc gick hen oc græd. Hendis broder Absalon sagde til hende / Haffuer din broder Amnon verit hoss dig? Nu min Søster ti stille / Det er din Broder / oc tag icke sagen saa til hierte. Saa bleff Thamar enlig i Absalons sin Broders huss.

Der Kong Dauid hørde alt dette / da bleff hand meget vred. Men Absalon talede inted met Amnon / huercken ont eller gaat / Men Absalon vaar vred paa Amnon / fordi / at hand haffde krenckit Thamar hans søster.

Men thu aar der effter da loed Absalon klippe sine Faar i Baalhazor som ligger vnder Ephraim. Oc Absalon indbød alle Kongens Børn / oc kom til Kongen / oc sagde / See / Din tienere haffuer Faare klippere / At Kongen vilde met sine Suenne gaa met sin tienere. Kongen sagde til Absalon / Ney min Søn / lad oss icke alle gaa / at wi skulle icke besuare dig. Oc ^*derder hand fast bad hannem / da vilde hand dog icke gaa / men hand velsignede hannem.

|286 Absalon sagde / Skal icke min broder Amnon gaa met oss? Kongen sagde til hannem / Huorfaare skal hand gaa met dig? Da bad Absalon hannem saa lenge / at hand loed Amnon oc alle Kongens Børn gaa met hannem. Da bød Absalon sine Drenge / oc sagde / Seer vel til / naar Amnon bliffuer drucken aff vinen / oc ieg siger til eder / Slar Amnon oc dræber hannem / Amnon slas ihiel.At i icke frøcte eder / thi ieg haffuer befalet eder det / Verer dristige oc frimodige der til. Saa gior de Absalons drenge ved Amnon / som Absalon haffde befalet dem. Da stode alle Kongens børn op / oc huer satte sig paa sin ^*muleMule oc flyde.

Oc ^*derder de nu vaare paa veyen / bleff det røcktet for Dauid / at Absalon haffde ihielslaget alle Kongens børn / at ingen aff dem leffuede igen. Da stod Kongen op oc reff sine Kleder / oc lagde sig paa iorden / oc alle hans Tienere / som stode omkring hannem / reffue deris Kleder synder. Da suarede Jonadab Simea søn / Dauidz broders / oc sagde. Min Herre tenck icke / at alle Drengene Kongens børn ere døde / men Amnon er allene død / Thi Absalon haffuer det holdet hoss sig / fra den dag / at hand skende Thamar hans søster. Saa tag nu min Herre Kon ge saadant icke til hierte / at alle Kongens børn skulde vere døde / men Amnon er ^*all enistealeniste død / Oc Absalon flyde.

Oc Drengen paa Vacten løffte sine øyen op / oc saa / oc see / Der kom meget Folck paa vey en effter ^*huer-andenhuer andre / op til siden paa Bierget. Da sagde Jonadab til Kongen / See / Kongens børn komme / Det er saa sket / som din suend sagde. Oc ^*derder hand haffde vdtalet / See da komme Kongens børn / oc opløffte deris røst oc græde / Kongen oc alle hans Tienere græde oc me Absalon flyer.get fast. Men Absalon ^*flydeflyde / oc drog til Thamai Amihudz søn Kongen i Gesur. Men hand sørgede for sin Søn alle dage. Der Absalon ^*flydeflyde oc drog til Gesur / da bleff hand der i try aar. Oc Kong Dauid ^*lade-affloed aff at drage vd emod Absalon / Thi hand haffde trøstet sig offuer Amnon / at hand vaar død.