XIIII.

Den vise Quinde aff The koa. JOab Zeru Ja søn ^*merckemerckte at Kongens hierte vaar mod Absalon. Oc hand sende hen til Thekoa / oc loed hente en viiss Quinde der fra / oc sagde til hende / Holt dig sorgfuld / oc før dig i Sørgelige Kleder / oc ^*saluesalue dig met olie / Men skick dig som en Quinde der lenge haffuer sørget for en Død / Oc du skalt gaa indtil Kongen / oc tale met hannem saa oc saa. Oc Joab vnderuiste hende / huad hun skulde tale.

Oc der Quinden aff Thekoa vilde tale met Kongen / da falt hun ned til Jorden paa sit ansict oc tilbad / oc sagde / Konge hielp mig. Kongen sagde til hende / Huad skader dig? Hun sagde / Jeg er en Encke / en quinde som sørger / oc min Hosbonde er død. Oc din Tienerinde haffde tho Sønner / de trettede tilsammen paa marcken / oc for der vaar ingen som kunde Redde / slo den ene den anden / oc dræbte hannem. Oc see / nu staar den ^*gantskegantske Frendskaff op mod din Tienerinde / oc sige / Antuorde oss den / som slo sin Broder ihiel / at wi sla hannem ihiel for hans Broders siel / som hand ihielslo / oc vdslette ocsaa hans Arff / Och de ville vdslycke min Gnist som end nu igen er / at min Hosbonde skal inted naffn haffue effter sig paa Jorden.

Kongen sagde til quinden / ^*gackgack hiem / Jeg vil giffue befalning paa dine vegne. Oc quin den aff Thekoa sagde til Kongen / Min Herre Konge / den misgerning vere paa mig oc min Faders huss / men Kongen oc hans Stoel skal vere wskyldig. Kongen sagde / Huo som taler mod dig / den før hid til mig / Saa skal hand icke mere røre ved dig. Hun sagde / Konge tenck paa HERREN din Gud / at Blodheffnere skulle icke bliffue for mange til at ^*forderffueforderffue / oc at de icke vdslette min Søn. Hand sagde / Saa sandelige som HERREN leffuer / Der skal icke falde it haar aff din Søn paa iorden.

Oc quinden sagde / Lad din Tienerinde sige min Herre Kongen noget. Hand sagde / Sig til. Quinden sagde / Hui haffuer du saadant tenckt mod Gudz Folck / at Kongen haffuer talet saadanne ord / at hand bliffuer skyldig / oc icke lader hente sin Vdstøtte igen? Thi wi dø vis selige / oc som vand henflyder i Jorden / som mand icke opholder / Oc Gud vil icke tage Liffuit bort / men hand betencker sig / at det vdstøtte skal oc icke vdstødis aff hannem.

Saa er ieg nu kommen / at tale saadant met min Herre kongen / Thi Folcket gør mig bange / Thi din tienerinde tenckte / Jeg vil tale met Kongen / det kand vel skee at hand det gør / som hans Tienerinde siger. Thi skal hand bønhøre sin tienerinde / at hand skal redde mig / aff alle deris haand som ville vdslette mig oc min Søn aff Gudz arff. Oc din tienerinde tenckte / Min Herre Kongens ord skal vere mig en trøst / Thi min Herre kongen er / som en Gudz Engil / at hand kand høre gaat oc ont / Derfaare skal HERREN din Gud vere met dig.

|287 Kongen suarede / oc sagde til quinden / Døl icke faar mig huad ieg vil spørre dig at. Quinden sagde / Min Herre Konge tale sig. Kongen sagde. Er icke Joabs haand met dig i alt dette? Quinden suarede / oc sagde / Saa vist som din siel leffuer / min Herre Kongen / Der er ingen anden huercken paa den høyre eller venstre side / vden som min Herre Kongen sagde. Thi din tienere Joab bød mig det / oc hand gaff din Tienerinde alle disse ord i sin mund / at ieg skulde saa vende denne Sag / det haffuer din tiener Joab giort / Men min Herre er viiss / som en Gudz Engils visdom at hand forstaar alting paa iorden.

Da sagde Kongen til Joab / see / Jeg haffuer saadant giort / Saa ^*gackgack bort oc hent Drengen Absalon igen. Da falt Joab ned til Jorden paa sit ansict oc tilbad / oc tackede Kongen / oc sagde / J dag ^*merckemercker din Tiener / at ieg haffuer fundet naade faar dine øyen / min Herre Kongen / at Kongen gør / huad hans Tienere siger. Saa giorde Joab sig rede oc drog til Gesur / oc hente Absalon til Jerusalem. Men Kongen sagde / Lader hannem gaa i sit huss igen / oc icke see mit ansict / Saa kom Absalon i sit huss igen / oc saa icke Kongens ansict.

Der vaar icke saa deylig en Mand i al Jsrael som Absalon / oc hand haffde den priis faarAbsalon vaar deylig. alle / Der vaar ingen vanske paa hannem fra hans fodsaal til hans iese. Och naar mand ragede hans Hoffuit (som skede almindelige huert aar / Thi det vaar hannem forsuart / at hand maatte det affrage) da veyde hans Hoffuit haar / thu hundrede sekel effter Kongelig Vect. Oc Absalon haffde tre Sønner / oc en Daatter som hed Thamar / oc hun vaar en deylig QuindeAbsalons tre Sønner oc en daatter. paa sin skickelse. Saa bleff Absalon thu aar i Jerusalem / at hand icke saa Kongens ansict.

Oc Absalon sende effter Joab / at hand skulde sende hannem til Kongen / Oc hand vilde icke komme til hannem. Oc hand sende anden tid / Dog vilde hand icke komme. Da sagde hand til sine suenne / Seer / det stycke Joabs Ager hoss min / oc hand haffuer byg der paa / Saa gaar hen oc setter ild der paa / Da ^*settesette Absalons suenne ild paa det stycke.

Da stod Joab op oc kom til Absalon i husit / oc sagde til hannem / ^*huiHui sette dine Suenne ild paa mit stycke. Absalon sagde til Joab / See / Jeg sende effter dig / oc loed dig sige / Kom hid at ieg kand sende dig til Kongen / oc lade sige / Huorfaar er ieg kommen fra Gesur? Det vaare mig bedre / at ieg vaare der end nu / Saa lad mig nu see Kongens ansict / Er der och en misgierning hoss mig / da sla mig ihiel. Oc Joab gick hen indtil Kongen oc gaff hannem det tilkende / Oc hand kallede Absalon at hand kom ind til Kongen / Oc hand tilbad paa sit ansict til Jorden faar Kongen / oc Kongen kyste Absalon.