DEn tid Kong Asuerus regerede fra Jndia indtil Morland / offuer hundrede oc siu oc tiue Land. Oc der hand sad paa sin Kongelige Stol paa Susan Slaat / i det tredie hans Kongerigis aar / da giorde hand alle sine Førster / oc Suenne / oc de mectiste aff Persen oc Meden / Landzfogder oc Øffuerste i sine Land it Gestebud / At hand vilde lade dem see sine Kongerigis herlige Rigdom / oc sin Maiestetis kaastelige praal / i mange dage / som vaar i hundrede oc firesinds tiue dage.
Oc der de dage vaare ende / giorde Kongen alle Folck / som vaare paa Susan Slaat / baade store oc smaa / it Gestebud / i siu dage / i Vrtegaardens Stue hoss Kongens Huss. Der hengde huide / røde oc gule Duge / tilsammen bundne met linede oc Skarlagens snorer i sølff ringe / paa Malmerstene støtter. Benckene vaare aff guld oc sølff / gulffuet vaar lagt met grøne / huide / gule oc sorte Malmerstene. Oc mand bar dricket ind i Guldkar / oc altid i andre oc andre kar / Oc Kongelig Vin offerflødige nock / som Kongen formaatte. Oc mand sette ingen faar / huad hand skulde dricke / Thi Kongen haffde befalet alle sine Forstandere i sit Huss / at huer skulde gøre som hannem vel behagede.
Oc Vasthi Dronningen giorde oc it Gestebud faar Quinderne / i Kong Asueri KongeligeVasthi. Huss. Oc paa den siuende dag / der Kongen vaar glad aff Vin / da befoel hand Mehumam / Bistha / Harbona / Bigtha / Abagtha / Sethar oc Charcas de siu Kammer suenne / som tiente faar Kong Asuerus / at de skulde hente Dronning Vasthi ind faar Kongen / met sin Kongelige Krune / at hand skulde lade Folcket oc Førsterne see hendis deylighed / Thi hun vaar deylig. Men Dronning Vasthi vilde icke komme effter Kongens ord ved hans Kammer suenne / Da bleff Kongen saare vred / oc hans hastighed brende i hannem.
Oc Kongen sagde til de Vise / som forstode sig paa Landens sed (Thi Kongens sager skulde skee faar alle forstandige paa ret oc handel) Oc de neste hoss hannem vaare / Charsena / Sethar / Admatha / Tharsis / Meres / Marsena / oc Menuchan / de siu Førster aff Persen oc Meden / som saae Kongens ansict / oc sade øffuerst i Kongeriget / faar en ræt huad mand skulde gøre offuer Dronning Vasthi / Fordi at hun haffde icke giort effter Kongens ord ved hans Kammersuenne.
Da sagde Menuchan faar Kongen oc Førsterne / Dronning Vasthi haffuer icke aleniste giort ilde mod Kongen / men ocsaa mod alle Førsterne oc mod alt Folcket i alle Kong Asueri Land. Thi denne Dronningis gerning skal vdkomme til alle Quinder / saa at de foracte deris Mend faar deris øyen / oc skulle sige / Kong Asuerus bød Dronning Vasthi at komme faar sig / Men hun vilde icke. Saa skulle nu Førstinderne i Persen oc Meden sige til alle Kongens Førster / naar de høre denne Dronningis gerning / Saa skal der komme foractelse oc vrede nock.
Behager det Kongen / saa lader mand it Kongeligt Bud aff hannem vdgaa / oc scriffue effter Persers oc Meders Lou / som mand tør icke offuertræde / At Vasthi skal icke mere komme faar Kong Asuerus / Oc Kongen giffue hendis Neste / som er bedre end hun hendis Kongerige. Oc at dette Kongens breff som bliffuer giort / klinger i hans gantske Rige (som er stort) At alle Quinder holde deris Mend i ære / baade iblant store oc smaa. Dette behagede Rongen oc Førsterne vel / oc Kongen giorde effter Menuchans ord. Da bleffue Breffuene vdsende til alle Kongens Land / i huert Land effter sin scrifft / oc til huert Folck effter sit tungemaal / At huer Mand skal vere Offuerherre i sit Huss / Oc hand loed tale effter sit Folckis tungemaal.
Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.
Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet og Velux Fonden • Privatlivspolitik
