XXIX.

JOb begynte atter sine Parabel / oc sagde / O at ieg vaare i de ^*fremfarnefremfarne maanede / oc i de dage i huilcke Gud ^*beuarebeuarede mig. Den tid hans Løcte skinde offuer mit hoffuit / oc ^*derder ieg gick i mørcket ved hans ^*LiussLiuss. Som ieg vaar i min Vngdoms tid / der Gudz ^*lonlighedlønlighed vaar offuer min Bolig. Den tid den Almectigste vaar end met mig / oc mine børn omkring mig. ^*derDer ieg ^*totode mine trin i smør / oc stenene vdgydede mig olie becke. ^*derDer ieg vdgick til porten i staden / oc loed berede mig min Stoel paa gaden. ^*derDer de vnge saa mig / oc skiulte sig / Oc de Gamle stode op mod mig. ^*derDer de Øffuerste lode aff at tale / oc lagde deris haand paa deris mund. Der Førsternis røst skiulte sig / oc deris tunge hengde ved deris gumme. Thi hues øre som mig hørde / det prisede mig salig / oc huess øyen mig saae / hand rosede mig.

Thi ieg reddede den fattige ^*derder hand skreg / oc den Faderløse som haffde ingen Hielpere. Hans velsignelse som skulde ^*forderffueforderffuis / kom offuer mig / Oc ieg glædde Enckernis hierte. Retuished vaar min Klædebon / huilcken ieg førde mig vdi som en kiortel / oc min Ræt vaar min Førstelig Hue. Jeg vaar den Blindis øye / oc den Haltis føder. Jeg vaar de fattigis Fader / oc huilcken sag ieg icke viste / den vdspurde ieg. Jeg sønder brød den Wretuisis kindtender / oc reff Roffuit aff hans tender. Jeg tenckte / Jeg vil dø i min rede / oc gøre mine dage mange som sand. Min Sæd gick op hoss vandet / oc duggen bleff offuer min Høst. Min herlighed fornyede sig altid for mig / oc min Bue forbedrede sig i min haand.

De hørde mine ord oc ^*tagdetagde stille / oc vactede alle paa mit raad. Der talede ingen mere effter mine ord / oc min tale drøppede paa dem. De voctede paa mig / lige som paa regn / Oc gabede op met deris munde / lige som effter Afftens regn. Naar ieg lo met dem / da bleffue de icke dristige der aff / oc mit ansictis ^*Liussliuss giorde mig icke ringere. Naar ieg vilde komme til deris gerning / da skulde ieg side øffuerst / Oc ieg bode iblant Stridzmend som en Konge / ^*derder ieg trøstede dem som vaare bedrøffuede.