MEn nu lee de at mig som ere yngre end ieg / huess Fedre ieg haffde foractet at sætte iblant mine Faare hunde. Hues formue ieg holt for inted / som icke kunde komme til Alderdom. De som for hunger oc nød flyde enlige bort i ørcken / oc vaare nylige forderffuede oc bleffue elende. De som oprycte Nellerne hoss Buskene / oc Enebærs træis røder vaar deris mad. Oc naar de oprycte dem / da fryde de sig der ved / som en Tyff. De bode hoss de græselige Bæcke / i iordens huler oc i stenreffuer. Emellem Buskene robte de / oc de samlede vnder Tislerne. Det løse oc foractede Folckis Børn / de som vaare alder ringeste i Landet. Nu er ieg bleffuen deris Strenge leg / oc maa vere deris Fabel. De haffue verstyggelighed til mig / och holde sig longt fra mig / oc de spare icke at spytte faar mit ansict.
De haffue fraspent mine Sele / oc giort mig til inted / oc taget Bitzelet aff mine. De sette dem mod mig paa den høyre side / der som ieg grønedis / oc vdstøtte min fod / de giorde en vey offuer mig / at de vilde forderffue mig. De sønderbrøde min sti / det vaar dem saa læt at gøre mig skade / at de haffde ingen hielp behoff der til. De komme ind lige som at it viit Gab / oc fulde ind for vden aarden. Forferdelse vende sig mod mig / oc forfulde min herlighed som vær / oc min lycksalige stat som en løbendis sky. Nu vdgyder min Siel sig offuer mig / oc den elendige tid haffuer begrebet mig. Om natten stingis mine Ben igennem alle vegne / oc de som mig iage / legge dem icke at soffue. Jeg bliffuer anderledis oc anderledis klæd ved krafftens mangfoldighed / Oc de omgiorde mig der met / lige som met min Kiortels hul. Mand haffuer traad mig i Skarnet / oc actet mig lige som støff oc aske.
Rober ieg til dig / da suarer du mig icke / Traader ieg frem / da acter du mig icke. Du est foruent faar mig til en Græselig / oc beteer din vrede mod mig met din Haandz styrcke. Du løffter mig op / oc lader mig fare paa været / oc sønder smelter mig krafftelige. Thi ieg ved at du skalt antuorde mig Døden / der er alle Leffuendis Huss beskickede. Dog skal hand icke vdstrecke sin Haand til Benhuset / oc de skulle icke skrige for hans forderffuelse. Jeg græd io i den haarde tid / oc min Siel ynckedis offuer de arme. Jeg ventede det Gode / Oc det on de kommer / Jeg haabedis til liuset / oc mørcket kommer. Min induol siuder / oc lader icke aff / den elendige tid haffuer offuerfaldet mig. Jeg gaar sort / oc dog brender Solen mig icke. Jeg staar op oc græder blant Menigheden. Jeg er Hugormis broder / och Strudzens stalbroder. Min hud er bleffuen sort offuer mig / oc mine Ben ere fortørrede aff hede. Min harpe er bleffuen it klagemaal / oc min Pibe er graad.
Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.
Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet og Velux Fonden • Privatlivspolitik
