III.

DEr effter oplod Job sin mund / oc forbannede sin dag / oc sagde / Fortabt vere den dag / paa huilken ieg er fød / och den nat / der mand sagde / En Dreng er vndfangen. Den dag skal vere mørck / oc Gud her offuen ned skal icke spørieJob forbander den dag. Iere. 20. effter hannem / Jnted skin skal skinne offuer hannem. Mørckhed oc ^*taagTaag skulle offuerfalde hannem / oc tycke Skyer skulle bliffue offuer hannem / och den damp om dagen gøre hannem forferdelig. Oc mørckhed besla den nat / oc skal icke glæde sig iblant aarens dage / ey heller komme i maanedens tal. See / den nat skal vere enlig / oc der skal ingen fryd vere der i. Dagens Forbandere oc de som ere rede til at opuecke Leuiathan / de skulle forbande hende? Hendis Stierner skulle vere mørcke naar det mørckis. Hun skal haabis til ^*Liussliuss / oc det kommer icke / oc hun skal icke see Morgens stiernis øyenbryn. For hun icke tillucte mit Liffuis dør / oc skiulte icke denne wlycke faar mine øyen.

Huorfaare er ieg icke død aff Moders liff? Huorfaare er ieg icke omkommen / ^*derder ieg kom aff Liffuit? Huorfaare ^*settesette mand mig paa Skød? Huorfaare er ieg opfosteret met bryst? Saa laae ieg da nu oc vaare stille / soffue oc haffde huile / met Kongerne oc Raadzherrer paa Jorden / som bygge det øde / Eller met Førsterne som haffue guld / oc deris Huss ere fulde aff sølff. Eller skiult som it wtidigt Foster oc vaare inted / som de vnge Børn / der aldri saae ^*Liussliuss. Der skulle dog de Wgudelige ^*affladeafflade at rase / der huile dog de som haffue meget arbeydet. Der haffue dog Fangerne fred met ^*huer-andenhuer andre / oc høre icke Trengerens røst. Der ere / baade smaa och store / Suenden oc den som er frigiort fra sin Herre.

Huorfaar er ^*Liussliuset giffuit de vsle / oc liffuit de bedrøffuede hierter? (Dem som bie effter døden oc hand kommer icke / oc graffue hannem vel vd aff det skiulte / De som glæde oc fryde sig fast / at de ^*muemue komme til Graffuen) Oc den Mand hues vey er skiult / oc Gud skiulte den samme for hannem? Thi naar ieg skal æde / da maa ieg sucke / oc min hylen far vd som vand. Thi det som ieg frøctede faare / er kommet offuer mig / oc det ieg sørgede faare / hende mig. Vaar ieg icke lycksalig? Vaar ieg ey vel stille? Haffde ieg ey god rolighed? Och der kommer saadan Wro.