Christian 3.s danske Bibel

[610]

XX.

Pashur. DEr Pashur Prest / Jmmers Prestis Søn / som vaar sæt til Øffuerste i HERRENS Huss / Hørde at Jeremias spaade disse ord / da slo hand Jeremiam Prophete / oc kaste hannem i Huelningen vnder Ben Jamins øffuerste port / som er hoss HERRENS Huss.

|611 Oc om morgenen drog Pas hur Jeremiam aff Huelningen / Da sagde Jeremias til hannem / HERREN kalder dig icke Pas hur / men Magur trint omkring. Thi saa siger Magur. HERREN / See / Jeg vil giffue dig oc alle dine Venner / i redsel / oc de skulle falde ved deris Fienders Suerd / det skalt du see met dine øyen / Oc ieg vil giffue al Juda i Kongens haand aff Babylon / hand skal bort føre dem til Babylon / oc ihielsla dem met suerd. Oc ieg vil giffue al denne Stadz godz met alt det som de haffue arbeydet / oc alle Klenodie / oc alle Juda Kongers Liggendefæ / i deris Fienders haand / at de skulle røffue / tage oc bortføre dem til Babylon. Oc du Pas hur met alle dem som ere i dit huss / skulle gaa fangne oc komme til Babylon / Der skalt du dø oc iordis / met alle Venner / som du predicker Løgn faare.

HERRE / Du haffuer taget mig met ord / oc ieg loed mig tage met ord / Du haffuer veret mig forsterck / oc du haffuer vundet / Men ieg er der daglige bleffuen til Spaat der offuer / oc huer mand bespaatter mig. Thi siden den tid ieg talede / robte oc predickede / om den plage oc ødeleggelse / er HERRENS ord bleffuit mig daglige til forhaanelse oc spaat. Da tenckte ieg / nu vel / ieg vil icke mere komme hannem ihu / oc icke mere predicke i hans Naffn / Men det bleff i mit Hierte / som en brendende Jld haffde veret indeluct i mine Been / at ieg kunde det icke lide / oc haffde nær forgaaet.

Thi ieg hører / huorledis mange straffe mig / oc forferde mig alle vegne / Flux klager paa hannem / Wi ville klage paa hannem (sige alle mine Venne oc Stalbrødre) om wi kunde forraske hannem / oc komme i ferd ved hannem / oc hæffne oss paa hannem. Men HERREN er hoss mig / som en sterck Kempe / Der faare skulle mine Forfølgere falde / oc icke faa offuerhaand / Men de skulle meget beskemmis / Fordi at de gøre saa daarlige / Den skam skal vere euig / som mand skal icke forglemme. Oc du HERRE Zebaoth / som prøffuer den Retferdige / du seer nyrene oc hiertet / Lad mig see din heffn paa dem / Thi ieg haffuer befalet dig min sag. Siunger HERREN / loffuer HERREN / thi hand frelser de fattigis liff aff de Ondis hender.

Forbandet vere den dag / paa huilcken ieg vaar fød / Den dag skal icke velsignis / paa huilckenIob. 3. min Moder fødde mig. Forbandet vere den / som bar min Fader gode Tidender / oc sagde / Du haffuer en vng Søn / at hand vilde gøre hannem glad. Den samme Mand skal vere / som de Stæder / de HERREN omuende / oc hand angrede det icke / oc hand skal høre it skrig omGene. 19. morgenen / oc en hylen om middagen. At du dog icke haffuer mig ihielslaget i Moders Liff / at min Moder maatte veret min Graff / oc hendis Liff haffde bleffuit fructsommeligt euindelige. Hui kom ieg dog frem aff Moders liff / At ieg skulde see saadan iammer oc hiertesorg / oc ende mine dage met skamme.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.