LXIIII. Dauidz Psalme / faar at siunge.

GVd hør min røst i min klage / Beskerme mit Liff fra den ^*graeseliggræselige Fiende.

Skiul mig for de Ondis forsamling / For ^*MissdedereMisdederis Hob.

Som ^*huessehuesse deris Tunger som it suerd / De som ^*medemede met deris forgifftige Ord / som met Pile.

At de kunde ^*lonliglønlige skiude de Fromme / De skiude hastelige paa dem vden al frøct.

De ere dristige met deris onde anslag / oc sige / huorledis de ville legge ^*snaresnarer / Oc sige / Huo kand see dem?

De dicte ^*skalckhedSkalckhed / oc holde det lønlige / De ere ^*tredsktredske oc haffue teckte ^*skalcke-styckeSkalcke stycke.

Men Gud skal skiude dem hastelige / At det skal gøre dem ont.

Deris egne Tunger skulle sla dem ned / At de skulle ^*bespaattebespaatte dem / huo som see dem.

Oc alle Menniske som det see / skulle sige / Det haffuer Gud giort / oc ^*merckemercke / at det er hans gerning.

De Retferdige skulle glæde dem i HERREN / oc tro paa hannem / Oc alle gode Hierter skulle rose sig der aff.