[478]

LXVI. En Psalme sang / faar at siunge.

PRiser Gud alle Land / oc siunger hans Naffn loff til ære / priser hannem herlige.

Siger til Gud / huor ^*vnderligvnderlige ere dine Gerninger? Dine Fiender skulle feyle for din store Mact.

Alle Land tilbede dig / oc siunge dig Loffsang / oc siunge dit Naffn Loff / Sela.

Kommer hid / oc seer paa Gudz Gerninger / Som er saa ^*vnderligvnderlig met sin Gerning iblant Menniskens børn.

Hand ^*foruendeforuender Haffuit til en tørhed / at mand gaar til fodz offuer vandet / der aff glæde wi oss i hannem.

Hand regerer ^*euindeligeuindelige met sin mact / Hans øyen see paa Folckene / De Affaldne skulle icke kunde ophøye sig / Sela.

J Folck ^*loffueloffuer vor Gud / Lader hans Priss høris longt bort.

Som holder vore Siæle i Liffuit / Oc lader vore føder icke glide.

Thi Gud du haffuer ^*forsoctforsøct oss / Oc ^*proffueprøffuet / lige som Sølff bliffuer klaret.

Du haffuer ladet oss kaste i Taarn / Du haffuer lagt en ^*byrebyre paa vore lender.

Du lost Menniskene ^*farefare offuer vort hoffuit / Wi ere komne i ild och vand / Men du vdførde oc ^*verquegeverquegede oss.

Der faare vil ieg gaa ind i dit Huss met Brendoffer / Oc betale dig mit Løffte.

Lige som ieg haffuer ^*opladeopladet mine Læ= |479 be / Oc min Mund talede i min Nød.

Jeg vil offre dig fede Brendoffer aff brende vædre / Jeg vil offre Øxen oc bucke / Sela.

Kommer hid / hører til / alle i som frøcte Gud / Jeg vil opregne huad hand haffuer giort ved min Siæl.

Til hannem rober ieg met min mund / Oc priser hannem met min Tunge.

Haffde ieg noget wræt faare i mit hierte / Da hørde HERREN icke.

Der faare bønhører Gud mig / oc giffuer act paa min Bøn.

Loffuet vere Gud / som icke forskyder min Bøn / Oc icke heller vender sin Miskundhed fra mig.