[484]

LXXVII. Assaphs Psalme / faar at siunge for Jeduthun.

IEg rober til Gud met min røst / Til Gud rober ieg oc hand bønhører mig.

Jeg søger til HERREN i min Nødz tid / Min Haand er om Natten vdract / oc lader icke aff / Thi min Siæl vil icke lade sig ^*husualehusuale.

Naar ieg er bedrøffuit / da tencker ieg paa Gud / Naar mit hierte er i Angist / da taler ieg / Sela.

Du holder mine øyen at de vaage / Jeg er saa ^*vansmectigvansmectig / at ieg kand icke tale.

Jeg tenckte paa den gamle tid / paa de ^*fremfarnefremfarne aar.

Jeg tencker om natten paa min Strenge leg / oc taler met mit hierte / Min aand skal ^*randsagerandsage.

Skal da HERREN ^*forskiudeforskiude euindelige / Oc icke ^*beuisebeuise mere naade?

Er det da aldelis slet vde met hans ^*miskundhedMiskundhed? Oc haffuer Løfftene en ende?

Haffuer Gud da forglemt at vere naadig / Oc tilluct sin Barmhiertighed for vrede / Sela.

Men ieg sagde dog / Jeg maa det lide / Den Høystis høyre haand kand alting foruende.

Der faar tencker ieg paa HERRENS Gerninger / Ja ieg tencker paa dine ^*fremfarnefremfarne ^*vnderligVnderlige Gerninger.

Oc ieg taler om alle dine Gerninger / oc siger aff det som du haffuer giort.

Gud din vey er hellig / Huor er saa mectig en Gud / som du Gud ^*estest?

Du ^*estest den Gud som gør store Vnderlige Gerninger / Du haffuer beuist din mact blant Folcket.

Du frelste dit Folck veldelige / Jacobs oc Josephs børn / Sela.

Vandene saae dig Gud / vandene saae dig / oc bedrøffuede sig / Oc dybene stormede.

De tycke Skyer øste vand / Skyerne tordnede / oc Straalerne ^*forefore frem.

Det tordnede i Himmelen / din Liunit skinde paa Jorden / Jorderig rørde sig oc ^*beffuebeffuede der aff.

Din vey vaar i Haffuit / oc din Sti i store vand / Oc mand sporede dog icke dine Føder.

Du vdledde dit Folck / som en Faare Hiord / Ved Mosen oc Aaron.