[489]

LXXXVIII. Chore børns Psalme sang / faar at siunge / om de Elendigis skrøbelighed / Hemans Esrahiters vnderuisning.

HERRE Gud min ^*salighedSalighed / ieg rober dag oc nat faar dig.

Lad min bøn komme faar dig / Bøye dine ^*ornøern til mit rob.

Thi min Siæl er fuld aff iammer / oc mit Liff er ^*harthart hoss Helffuede.

Jeg actis som de / der ^*farefare til Helffuede / Jeg er en Mand der haffuer ingen hielp.

Jeg ligger forladen blant de Døde / lige som de ihiel slagne / der ligge i Graffuen / Huilcke du kommer icke mere ihu / oc de ere bortskilde fra din Haand.

Du lagde mig hen vnder i Graffuen / i mørckhed oc dybhed.

Din grumhed trycker mig / Oc du trenger mig met alle dine Floder / Sela.

Du skilde mine Venner longt fra mig / Du giorde mig ^*verstyggeligverstyggelig for dem / Jeg ligger fangen / oc kand icke komme vd.

Psal. 6. Min Skickelse er iammerlig for Elendighed / HERRE / Jeg rober daglige til dig / Jeg vdbreder mine hender til dig.

Skalt du da gøre ^*vnderligvnderlige Gerninger iblant de Døde? Eller skulle de døde opstaa / oc tacke dig / Sela.

Skal mand opregne din ^*miskundhedMiskundhed i Graffuerne? Oc din Sandhed i forderffuelsen?

Kunde da dine ^*vnderligVnderlige Gerninger kendis i mørcket? Eller din Retferdighed i det Land som mand inted tencker?

Men ieg rober til dig HERRE / Oc min bøn kommer ^*aarleaarle faar dig.

^*huiHui ^*forskiudeforskiuder du HERRE min Siæl / Oc skiuler dit Ansict faar mig?

Jeg er Elendig oc ^*vansmectigvansmectig / at ieg er saa forskuden / Jeg lider din forferdelse / at ieg paa det neste fortuiler.

Din Grumhed gaar offuer mig / Din forferdelse tuinger mig.

De ^*omkring-setteomkring sette mig daglige som vand / Oc de ^*bespendebespende mig til sammen.

Du gør det at mine Venner oc Neste / oc ^*kyndingKyndinge holde sig longt fra mig / For saadan ^*elendighedElendighedz skyld.