[490]

XC. Mose Gudz mandz Bøn.

HERRE Gud / du^*est est vor Tilfluct / Stedze oc altid.

Du ^*estest Gud fra euighed til euighed / Før end Biergene bleffue / oc Jorden / oc verden bleffue skabte.

Du som lader Mennisken dø oc siger / kommer igen Menniskens børn.

Fordi at tusinde aar ere faar dig / som den dag der fremgick i gaar / oc som en Natte væct.

Du lader dem hen ^*farefare som en Strøm / oc de ere som en Søffn / lige som Gress / der dog snart visner.

|491 Det som blomstris ^*aarleaarle / och visner snart / oc bliffuer affhugget om afftenen och tørris.

Det gør din Vrede / at wi saa forgaa / oc din Grumhed / at wi skulle saa hastelige bort.

Thi du setter vore Misgerninger faar dig / Vore wkende synder i ^*LiussLiuset faar dit Ansict.

Der faare ^*farefare alle vore Dage bort ved din vrede / Wi fortære vore Aar lige som en Snack.

Eccle. 18 Vort Liff varer halffierdesinds tiue aar / naar det kommer høyt / da ere de firesinds tiue aar / oc naar det haffuer veret ^*kaasteligkaasteligt / da haffuer det veret ^*moyeMøye oc Arbeyde / Thi det far snart bort / lige som wi fløye der fra.

Huo tror det / at du ^*estest saa saare vred? Oc huo frycter for saadan din Grumhed?

Lær oss at betencke / at wi skulle dø / At wi ^*muemue bliffue forstandige.

HERRE vent dig dog igen til oss / Oc ver dine Tienere naadig.

Opfylt oss ^*aarleaarle met din Naade / Saa ville wi prise dig oc vere glade i alle vore Dage.

Glæde oss nu igen / effter at du plager oss saa lenge / Effter at wi lide saa lenge wlycke.

^*beteBetee dine Tienere din Gerning / Oc din ære deris Børn.

Oc HERRE vor Gud ver oss venlig / Oc ^*forfremmeforfremme vore Henders Gerning hoss oss / Ja hand ^*forfremmeforfremme vore henders gerning.