Infra 15. EN viss Søn er sin Faders glæde / Men en daarlig Søn er sin Moder gremmelse.
Vretferdigt Liggendefæ. Wretferdigt godz hielper inted / Men Retferdigt redder fra Døden.
HERREN lader icke de Retferdigis Siæle lide hunger / Men hand nedstøder de Wgudeligis plaggeri.
En lad Haand gør Arm / Men en flitig haand gør rig.
Den som samler til hobe om Sommeren / hand er klog / Men den som soffuer om Høsten / hand bliffuer beskemmet.
Velsignelse er offuer den Retferdigis hoffuit / Men de Wgudeligis mund skal deris fortredelighed offuerfalde.
Den Retferdigis Jhukomelse bliffuer i velsignelse / Men de Wgudeligis naffn skal foruisne.
Den som er viss aff hiertet / hand anammer Budene / Men den bliffuer slagen / som haffuer en daarlig mund.
Den som wskyldige leffuer / hand leffuer tryggelige / Men den som er foruent paa sine veye / hand skal obenbaris.
Den som vincker met øyen / hand begynder møye / Oc den som haffuer en daarlig mund bliffuer slagen.
Den Retferdigis mund er en leffuendis Kilde / Men de Wgudeligis mund skal deris fortredelighed offuerfalde.
1. Cor. 13 Kærlighed lader sig icke fortørne. 1. Pet. 4. Had gør trætte / men kærlighed skiul alle offuertrædelser.
J de Forstandigis læbe finder mand Visdom / Men paa Daarens ryg skal vere Riss.
De Vise beuare Lærdomme / Men Daarens mund er nær forferdelse.
Den Rigis godz er hans faste Stad / Men Armod gør de Fattige bløde.
Den Retferdige bruger sit godz til liffuit / Men den Wgudelige bruger sin indkomme til synd.
At holde tuctelse / er vey til Liffuit / men den som forlader straffen / hand far vild.
Falske munde skiuler had / Oc hand er en Daare som baguasker.
Huor mange ord ere / Da gaar det icke aff vden synd / Men den som holder sine læbe / hand er klog.
Den Retferdigis tunge er kaasteligt Sølff / Men de Wgudeligis hierte er inted vert.
Den Retferdigis læbe føder mange / Men Daarer skulle dø i deris daarlighed.
HERRENS velsignelse gør rig / vden møye.
En Daare er fortredelig / Oc haffuer sin spaat der aff til met / Men den Mand er viss / som mercker der paa.
Det som den Wgudelige frøcter / det skal hannem møde / Oc det som de Retferdige begære / det skal dem giffuis.
Den Wgudelige er som it vær der snart far hen offuer / oc er icke mere / men den Retferdige staar fast euindelige.
Lige som Edicke skader Tenderne / oc Røgen øyene / Saa gør oc den Lade / dem som hannem vdsende.
HERRENS frøct formerer dagene / Men de Wgudeligis Aar bliffue forsteckede.
De Retferdigis ventelse bliffuer glæde / Men de Wgudeligis haab bliffuer fortabit.
HERRENS vey er den Frommis tratz / Men Misdedere ere bløde.
Den Retferdige skal aldri omstødis / Men de Wgudelige skulle icke bliffue i Landet.
Den Retferdigis mund frembær Visdom / Men de Vanartigis mund skal opryckis.
De Retferdigis læber lærer salige ting / men de wgudeligis mund tal det som ont er.
Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.
Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet og Velux Fonden • Privatlivspolitik
