|525 XVII.

Su. 15. 16 EN tør mund bid / som mand lader sig nøyemet / er bedre / End it huss fult slactet / met trætte.

En klog Suend skal regere offuer wduelige Arffuinge / oc hand skal ^*skiffteskiffte arffuen iblant Brøderne.

Lige som ild ^*proffueprøffuer Sølff / oc ^*onenOnen guld / Saa ^*proffueprøffuer oc HERREN hiertet

En Ond acter paa onde Munde / Oc en Falsk lyder gerne skadelige Tunger.

Huo som ^*bespaattebespaatter den nødtørfftige / Hand forhaaner hans Skabere / Oc huo som glæder sig aff hans skade / hand bliffuer icke w^*straffestraffet.

Børne børn ere de Gamlis Krune / Oc Børnenis ære er deris Fedre.

Det staar en Daare icke vel / at tale om høye ting / meget mindre en Første / at hand gerne ^*liugeliuger.

Huo som haffuer at giffue / hannem er det som en Edelsten / ^*huorthuort hand sig vender / der actis hand klog.

Sup. 10. Huo som skiuler Synden / hand gør venskaff / men den som oprepper sagen / hand gør Førsterne ^*weensswenss.

Straff forferder en Forstandig mere / End hundrede slag en Daare.

Jt bittert Menniske tracter at gøre skade / Men der skal komme en ^*graeseliggræselig Engil offuer hannem.

Det er bedre at møde en Biørn / som Vngene ere fra tagne / end en ^*daareDaare i hans ^*daarligheddaarlighed.

Huo som betaler gaat met Ont / aff hans Huss skal det onde icke ^*affladeafflade.

Huo som begynder trætte / Hand er lige som den der vdbryder Dammen for vandet / Lad du aff at trætte / før du beblandis der vdi.

Esaiæ. 5. Huo som siger den Wgudelige at haffue ræt / Oc fordømmer den Retferdige / De ere HERREN ^*baadebaade en ^*verstyggeligverstyggelighed.

Huad skulle Pendinge i Daarens haand at købe Visdom met / ^*effterdiEffterdi hand er dog en Daare?

En Ven elsker altid / Oc en Broder be Sup. 6. 11findis i Nød.

Hand er en Daare som loffuer tit paa haanden / oc borger for sin Neste.

Huo der elsker trætte / hand elsker synd / Oc huo som gør sin Dør høy / hand søger effter Wlycke.

Jt ^*uanartigvanartigt hierte finder inted gaat / oc den som haffuer en vanartig Tunge / skal falde i wlycke.

Den som føder en Daare / hunSup. 15. haffuer gremmelse / Oc en Daariss Fader haffuer ingen glæde.

Jt gladt Hierte gør it lystigt ^*leffnitLeffnit /Supra 15 Infra 22. Exo. 23. Men it bedrøffuit Mod fortørrer benene.

Den Wgudelige tager gerne hemmelige Gaffuer / At bøye Rettenss vey.

En forstandig ^*skickeskicker sig vislige / En Daare kaster sine øyen hid oc did.

En ^*daarligdaarlig Søn er hans Sup. 15. Infra 19. Faders sorrig / oc hans Moders be ^*droffuelsedrøffuelse / som hannem fødde.

Det er icke gaat at mand plagger den Retferdige / At sla Førster som ret regere.

En fornumstig sparer sin tale / Oc enIaco. 1. forstandig Mand er en dyr Siæl.

Der som en Daare ^*tagdetagde / da bleffue hand regnet Viss / Oc forstandig / der som hand ^*huldehulde munden.