[524]

XVI.

MEnnisken setter sig vel faare i hiertet / Men det kommer aff HERREN huad tungen skal tale.

Huer tycker at hans vey er ren / Men HERREN gør alene hiertet vist.

Befal HERREN dine Gerninger / Saa skulle dine anslag gaa frem.

HERREN gør alting for sin egen skyld / oc den Wgudelige til den Onde dag.

Jt hoffmodigt Hierte er HERREN en ^*verstyggelighedverstyggelighed / Oc bliffuer icke wstraffet der som de end henge sig alle til sammen.

Ved ^*miskundhedMiskundhed oc sandhed forligis Synden / Oc ved HERRENS frøct flyr mand det Onde.

Naar nogen Mandz veye behage HERREN vel / Da gør hand oc hans Fiende til fredz met hannem.

Lidet er bedre met Retferdighed / End megen Jndkomme met wret.

Menniskens hierte optencker sin vey / Men HERREN giffuer alene / at hand gaar frem.

Spaadom er i Kongens mund / Hans mund feyler icke i Dom.

Ret Væct oc Veyskaale ere aff HERREN / Oc alle Laad i sæcken ere hans gerning.

Det er en ^*verstyggelighedVerstyggelighed / at gøre wræt faar Kongen / Thi ved Retuished stadfestis Thronen.

At raade ret behager Kongerne / oc den som raader retuislige hand skal elskis.

Kongens vrede er dødzens Bud / Men en viss mand skal formilde hannem.

Naar Kongens ansict er venligt / det er liffuit / Oc hans Naade er lige som en Afften regn.

ANamme Visdom / thi hand er bedre end guld / Oc at haffue Forstand er edlere end Sølff.

De Frommis vey ^*flyflyr fra det onde / Oc huo der ^*foruareforuarer sin vey / hand beholder sit Liff.

Den som skal ^*forderffueforderffuis / Hand bliffuer før Hoffmodig / Jt ^*hofferdighofferdigt oc stolt mod kommer før end faldet.

Det er bedre at ydmyge sig met de Elendige / End at dele Roff met de Hoffmodige.

Huo som frem fører en Sag kloglige / hand finder lycke / Men salig en den som ^*forladeforlader sig paa HERREN .

En Forstandig skal rosis for en viss Mand / Oc deylig tale lærer vel.

Kloghed er den en leffuendis Kilde / som hende haffuer / Men ^* tucttuct er ^*daareDaaren en ^*daarligheddaarlighed.

Jt viist Hierte taler kloglige / oc lærer vel.

Den Venligis tale er hunnig kage / De trøste Siælen / Oc forferske benene.

Mangen behager en vey vel / Men hans sidste recker til Døden.

Mangen kommer til stor wlycke / Ved sin egen mund.

Jt wnyttigt Menniske graffuer effter wlycke / Oc der brender ild i hans mund.

Jt ^*uanartigvanartigt Menniske kommer trætte aff sted / Oc en Baguaskere gør Førsterne wenss.

En fortredelig laacker sin Neste / Oc leder hannem paa ingen god vey.

Huo der vincker met øyene / hand tencker inted gaat / Oc huo som bider i læbene / hand ^*fuldkommefuldkommer ont.

Graa haar ere dem ærenss Krune / som findis paa Retferdighedz vey.

En Taalmodig er bedre end en sterck / Oc den som er Herre offuer sit sind / Hand er bedre / end den der vinder Stæder.

Laaden kastis i skødet / Men det falder som HERREN vil.