[531]

XXVII.

ROse dig icke aff den dag i morIacob. 4 gen er / thi du vedst icke huad der kand ske i dag.

Lad en anden ^*loffueloffue dig oc icke din Mund / en fremmet / oc icke dine egne læbe.

Sten er ^*suarsuar / oc sand er byrde / Men en Daaris vrede er suarere end de baade.

|532 Vrede er en rasende ting / och Grumhed er en storm / och huo kand ^*bestaabestaa faar Had?

Obenbarlig ^*straffstraff er bedre / end hemmelig Kierlighed.

Iob. 6. Elskerens slag mene det ret gaat / men Haderens kyss er bedragelig.

En fuld Siæl nedtræder vel hunig kage / men en hungrig Siæl er alt ^*beskbeskt søt.

Lige som en ful er der viger fra sin rede saa er den der viger fra sin Sted.

Hiertet glæder sig aff Salue oc Røgelse / Men en Ven er lystig for Siælens raad skyld.

Forlad icke din Ven och din Faders Ven / oc ^*gackgack icke i din Broders huss / naar det gaar dig ilde / Thi en Nabo er bedre nær hoss / end en Broder longt borte.

Ver viss min Søn / saa glæder mit hierte sig / Saa vil ieg suare dem som mig forhaane.

Sup. 20. 22. En Vittig seer wlycke / oc skiuler sig / Men de Vanuittige gaa igennem / oc lide skade.

Tag hans Klæder fra hannem som Borger for en anden / oc pante hannem for den Fremmedis skyld.

Huo som velsigner sin Neste met høy røst oc tilige opstaar / det skal regniss hannem for en Forbandelse.

En trætte fuld Quinde och it ideligt drøb naar det regner saare / De lignis vel ved ^*huer-andenhuer andre /

Huo som hende opholder / hand holder været / oc hand vil tage olien met haanden.

En Kniff huedser den anden / och en Mand den anden.

Huo som ^*beuarebeuarer sit Figen træ / hand æder fruct aff det / och huo der ^*foruareforuarer sin HERRE / hand skal æris.

Lige som Skyggen i vandet er mod Ansictet / Saa er Menniskens hierte mod det andet.

Helffuede oc forderffuelse bliffue aldri fulde / oc Menniskens øyen ere oc wmættelige.

En Mand prøffuis ved Roserens mund / lige som Sølff i dægelen och Guld i Onen.

Der som du ^*sondersønder støder en Daare i en Mortere met stempelen / som gryn / da lader hand dog icke aff sin ^*daarlighedDaarlighed.

Tag vare paa dine faar / och haff omhyggelighed for din Hiord.

Thi Godzet varet icke ^*euindeligeuindelige / oc Krunen varer icke stedze oc altid.

Hø er opgonget / oc græssit er der / och vrterne ^*sanckesanckis paa biergene.

Lammene klæde dig / oc Buckene giffue dig ager pendinge.

Du haffuer Gede melck nock til mad i dit huss / och til dine Tieniste pigers næring.