LAd dit Brød fare offuer Vandet / saa skalt du finde det lenge der effter. Dele vd iblant siu oc iblant otte / Thi du vedst icke huad wlycke der skal komme paa Jorden. Naar skyerne ere fulde / da giffue de Regn paa Jorden / Oc naar træet falder / det falder mod Synden / eller Norden / paa huilcken sted det falder / der skal det ligge. Huo som acter paa værit / hand saaer icke / Oc huo som det seer til Skyerne / Hand høster icke.
Lige som du icke vedst værens vey / oc huorledis been bliffue bered i Moderens liff / Saa kant du icke heller vide Gudz gerning / som hand gør i al ting.
Saa din Sæd aarle / oc lad din haand icke afflade om afftenen / Thi du vedst icke / om dette eller det skal lyckis / Eller om de baade lyckis / da er det saa meget diss bedre.
Liuset er søt / oc det er øyene lysteligt at see Solen.
Naar it Menniske lenge leffuer oc er glad i al ting / Saa tencker hand alene paa de onde Dage / at de ere saa mange / Thi alt det som hannem er vederfaret / det er forfengelighed.
Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.
Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet og Velux Fonden • Privatlivspolitik
