X.

DEt er en Wlycke som ieg saa vnder Solen / som er / wforstandighed som er almindelig iblant de Mectige / At en Daare sider i stor verdighed / oc de Rige side nedre. Jeg saa Suenne paa Heste / oc Førsterne gaa til fod som Suenne. Men den som gør en Graff / hand skal falde der selff vdi / Oc huo der sønder bryder gærdet / hannem skal Hugorme stinge. Huo som velter Stene bort / hand skal haffue wmage der met / Oc huo der flecker ved / hand skal faa skade der aff. Naar Jernet bliffuer stubbit / oc bliffuer icke ^*huessehuesset paa æggen / saa maa mand gøre det skarpt igen met mact / Saa følger oc Visdom effter vindskibelighed.

En Baguaskere er icke bedre / end en Hugorm / som stinger wbesuoren. Ordene aff en Visis mund / ere yndelige / Men Daarens læbe opsluge den samme. Hans ordz begyndelse er ^*daarligheddaarlighed / Oc enden er skadelig daarlighed. En Daare haffuer mange ord / Thi Mennisken veed icke det som haffuer veret / Oc huo vil sige hannem huad der skal ske effter hannem? Daarers arbeyde bliffuer dem surt / ^*effterdiEffterdi mand icke veed at gaa i Staden.

Ve dig Land / hues Konge er it Barn / oc hues Førster der æde tilige. Saligt er det Land / hues Konge er ædel / oc hues Førster æde paa den rette tid til styrcke / oc icke til lyst (Thi ved ladhed siuncke Bielckene / oc ved forsømmelige hender dryber Husit) Det gør / de gøre brød til lader / Oc Vinen maa fryde de Leffuinde / oc Pendinge ^*muemue bestyre alting for dem.

Bande icke Kongen i dit Hierte / oc bande icke den Rige i dit Senge ^*herbereherbere / Thi Himmelens Fule føre røsten / oc de som haffue vinge / sige det effter.