II.

JEg sagde i mit hierte / Nu vel / Jeg vil leffue vel / oc haffue gode dage / Men see / det vaar oc ^*forfengeligforfengelighed. Jeg sagde til laderen / Du ^*estest galen / oc til glæden / Huad gør du?

Da tenckte ieg i mit hierte / at drage mit Legeme fra Vin / oc drage mit hierte til visdom / at ieg kunde ^*begribebegribe huad daarlighed er / Jndtil ieg kunde lære / huad Mennisken vaare gaat / at de skulde gøre / saa lenge de leffue vnder Himmelen.

Jeg giorde store ting / Jeg bygde Huss / plantede Vingaarde. Jeg giorde mig Vrtehaffue oc Lystgaarde / oc plantede ^*alle-hondeallehonde ^*fructsommeligfructsommelige Træ der vdi. Jeg giorde mig Fiskeuand / at vande de grøne træis Skou der aff. Jeg haffde Suenne oc Piger oc Tiuende. Jeg haffde en stor Boskaff met Øxen oc Faar / mere end alle de som haffde verit faar mig i Jerusalem. Jeg samlede mig oc Sølff oc Guld / oc it Liggendefæ aff Kongerne oc Landene. Jeg ^*skickeskickede mig Sangere oc Sangerinder oc Menniskens vellyst / ^*alle-hondeallehonde ^*strenge-legStrenge leg. Oc ieg bleff mectig offuer alle dem som haffde verit faar mig i Jerusalem / Oc Visdom bleff hoss mig. Oc alt huad mine øyen begerede / det lod ieg dem faa / Oc ieg nectede mit hierte ingen glæde / at det haffde glæde aff alt mit arbeyde / Oc det holt ieg for |537 min deel aff alt mit arbeyde. Men ^*derder ieg saa til alle mine gerninger / som min haand haffde giort / oc ^*moyemøye som ieg haffde hafft / See / da vaar det altsammen ^*forfengeligforfengelighed oc Jammer / oc inted mere vnder Solen.

Da vende ieg mig om at see til Visdom / oc Kloghed oc ^*daarlighedDaarlighed / Thi huo veed / huad den skal bliffue for it Menniske / effter Kongen / som de allerede haffue giort? Da saa ieg / at Visdom gaar offuer ^*daarligheddaarlighed / som ^*LiussLiuset offuer Mørcket. Oc at den Visis øyen staa i Hoffuedit / Men Daarer gaa i mørckhed / Oc ieg ^*merckemerckte dog / at det gaar den ene som den anden.

Da tenckte ieg i mit hierte / ^*effterdiEffterdi at det gaar Daaren lige som mig / ^*huiHui haffuer ieg dastaaet effter Visdom? Da tenckte ieg i mit hierte / at saadant er oc ^*forfengeligforfengelighed. Thi mand kommer icke altid den Vise ihu / lige saa lidet som Daaren / oc de tilkommende dage forglemme alting / Oc lige som den Vise døer / Lige ocsaa Daaren. Der faare fortrød mig at leffue / Thi det behagede mig ilde som skeer vnder Solen / at det er saa aldelis ^*forfengeligforfengelighed oc ^*moyemøye.

Oc mig fortrød alt mit arbeyde som ieg haffde vnder Solen / At ieg skulde lade det til it Menniske / som skulde vere effter mig / Thi huo veed / om hand skal bliffue Viss eller Galen? Oc hand skal dog regere i alt mit Arbeyde / som ieg haffuer vislige giort vnder Solen / Det er oc ^*forfengeligforfengelighed.

Der faare vende ieg mig / at mit hierte skulde ^*affladeafflade aff alt Arbeyde som ieg giorde vnder Solen. Thi it Menniske som haffuer giort sit Arbeyde met visdom / fornumstighed oc skickelighed / hand maa lade en anden det til Arff / som inted haffuer arbeydet der til / Det er oc forfengelighed oc en stor wlycke. Thi huad faar Mennisken aff alt sit Arbeyde oc sit Hiertis ^*moyemøye / som hand haffuer vnder Solen / vden væ / sorg oc ^*droffuelsedrøffuelse i alle hans dage? At hans hierte haffuer icke heller rolighed om natten / Det er oc ^*forfengeligforfengelighed.

Er det icke nu Mennisket bedre / at æde oc dricke / oc at hans Siæl er glad i hans Arbeyde? Men dette saa ieg oc / at det kommer aff Gudz haand. Thi huo haffuer gladeligere ædet oc ^*verquegeverqueget sig / end ieg? Thi hand giffuer det Menniske Visdom / Forstand oc glæde som hannem behager / Men hand giffuer Synderen wlycke / At hand samler oc drager ^*til-hobetil hobe / oc det skal dog giffuis den som Gud behager / Der faare er det oc ^*forfengeligforfengelighed oc Jammer.