III.

ALting haffuer sin tid / Oc alt det som mand tager sig faare vnder Himmelen / haffuer sin stund.

Mand arbeyder huorledis mand vil / Saa kand mand dog inted mere vdrette. Der aff saa ieg den ^*moyemøye / som Gud haffuer giffuit Mennisken / at de skulle plagis der vdi (Men hand gør alting vel i sin tid) Oc lader deris hierte ^*bekumrebekumre sig / huorledis det skulde gaa til i Verden / Thi Mennisken kand dog icke finde paa den gerning som Gud gør / huercken begyndelsen eller enden. Der faare ^*merckemerckte ieg / at der er inted bedre der vdi / end at vere glad / oc gøre sig gaat i sit ^*leffnitLeffnit. Thi huert Menniske som æder oc dricker / oc er vel til fredz i alt sit arbeyde / Det er en Gudz gaffue.

Jeg ^*merckemercker alt det som Gud gør / der bliffuer altid ^*bestandigbestandigt / mand kand inted legge |538 der til / eller tage der fra / Oc Gud gør saadant / at mand skal frycte hannem. Huad Gud gør / det staar der / Oc huad hand vil gøre / det maa skee / Thi hand søger oc staar der effter.

Jeg saa ydermere vnder Solen Dommens sted / der vaar it Wgudeligt væsen / Oc Retferdighedz sted / der vaare Wgudelige. Da tenckte ieg i mit Hierte / Gud skal dømme den Retferdige oc Wgudelige / Thi at alle forsæt oc alle gerninger / haffue deris tid.

Jeg sagde i mit hiert om Menniskens væsen / i huilcket Gud giffuer til kende / oc lader det anse es som de vaare iblant sig selff lige som ^*faeFæ / Thi det gaar Mennisken lige som Fæ. Som dette dør / saa dør oc det / oc de haffue alle en ^*hondehonde aande / oc Mennisken haffuer inted mere end Fæet / Thi det er alt sammen ^*forfengeligforfengelighed / Det far altsammen til en sted / Det er altsammen giort aff støff / oc det bliffuer til støff igen. Huo veed / om Menniskens aande far op / oc om Fæens aande far ned vnder Jorden? Der faare siger ieg / at der er inted bedre / End at it Menniske er glad i sit arbeyde / Thi det er hans deel. Thi huo vil føre hannem der hen / at hand kand see / huad der skal skee effter hannem.