VII.

THi huo veed / huad Mennisken er nytteligt i hans Liffs tid / saa lenge som hand leffuer i sin ^*forfengeligforfengelighed / huilcken der bort far / som en skygge? Eller huo vil sige Mennisken / huad der skal komme effter hannem vnder Solen?

Jt gaat Ryckte er bedre end god Salue / Oc Dødzens dag / end fødelsens dag. Det er bedre at gaa til græde Husit / end til Gildis husit / i hint er alle Menniskis ende / Oc de Leffuende tage det til hierte. Det er bedre at sørge end at lee / Thi at hiertet forbedris ved sorg. De Vises hierte er i græde husit / oc Daarenis Hierte er i glæde husit. Det er bedre at høre de Vises ^*straffstraff / End at høre Daarernis Sang. Thi Daarens Lader er lige som Torne sprage vnder Gryden / Oc det er ocsaa forfen gelighed.

En genuordig gør en Viss wuillig / oc ^*forderffueforderffuer it milt hierte. Enden paa en ting er bedre / end begyndelsen der paa / En taalmodig Aand er bedre / end en høy Aand. Ver icke forhastig i dit sind / til at bliffue vred / Thi vreden huiler i en Daaris hierte. Sig icke / Huad er det / at de ^*fremfarnefremfarne dage vaare bedre end disse? Thi du spør saadant icke vislige. Visdom er god met Arffue godz / Oc hielper at en kand glæde sig aff Solen. Thi lige som Visdom ^*beskermebeskermer / saa beskermer oc Pendinge / Men Visdom giffuer den Liffuit som hende haffuer.

See til Gudz Gerninger / Thi huo kand gøre det ^*slaetslæt / som hand gør kroget? Ver glad paa de gode dage / oc tag den onde dag ocsaa for gaat / Thi Gud ^*skickeskicker denne hoss den anden / At Mennisken skal icke vide huad komme skal.

Jeg haffuer seet ^*alle-hondealle honde i min ^*forfengeligforfengelighedz tid / Der er en Retferdig oc ^*forfarisforfaris i |540 sin Retferdighed / Oc der er en Wgudelig som leffuer lenge i sin ondskaff. Ver icke formeget Retferdig / oc icke formeget Viss / At du icke ^*forderffueforderffuer dig. Ver icke saa Wgudelig oc ver icke ^*daarligdaarlig / At du skalt icke dø i wtid. Det er gaat / at du dette ^*begribebegriber / oc icke lader det andet aff din haand / Thi den som frycter Gud / hand vndgaar dem alle.

Visdommen styrcker den Vise mere / end thi Veldige som ere i Staden. Thi der er inted Menniske paa Jorden som gør gaat / oc icke synder. Tag icke heller til hierte alt det mand siger / At du skalt icke høre din Suend bande dig. Thi dit hierte veed / at du haffuer oc tit bandet andre.

Alt saadant haffuer ieg vislige ^*forsoctforsøct / Jeg tenckte / Jeg vilde vere viss / Men hun kom longt fra mig. Det er longt borte / huad skal det vere? Oc det er meget dybt / huo vil det finde.

Jeg vende mit hierte til at ^*forfareforfare oc vdspørre / oc at søge Visdom oc konst / at forfare / de wgudeligis ^*daarligheddaarlighed / oc de galnis vildfarelse. Oc ieg fant at saadan en Quinde er ^*beskbeskere end Døden / hues hierte er garn oc ^*snaresnarer / oc hendis hender ere baand. Huo Gud behager / hand skal ^*vndkommevndkomme fra hende / Men Synderen skal fangis ved hende.

See / det haffuer ieg fundet / siger Predickeren / Det ene effter det andet / at ieg kunde finde Konst. Oc min Siæl søger end nu / oc haffuer icke fundet det / Jblant tusinde fant ieg it Menniske / Men ieg fant ingen Quinder iblant dem alle. Alene see / Jeg haffuer fundet det / at Gud giorde Mennisken opret / Men de søge megen Konst. Huo er saa viss? oc huo kand det vdlegge?