VI.

DEt er en wlycke som ieg saa vnder Solen / oc er almindelig hoss Menniskene. En som Gud giffuer Rigdom / godz oc ære / oc hannem ^*fattisfattis inted / som hans hierte begerer / Oc Gud giffuer hannem dog icke mact til at bruge det samme / Men en anden fortærer det / Det er ^*forfengeligforfengelighed oc en ond Plaffue. Der som hand end afflede hundrede Børn / oc leffuede saa lenge / at hand leffuede mange Aar offuer / oc hans Siæl mættede sig icke aff godzet / oc bleffue ^*forudenforuden Graff / Om den siger ieg / At en wtidig fødzel er bedre end hand. Thi hand kommer i ^*forfengeligforfengelighed / oc hand far bort i mørcke / Oc hans naffn bliffuer skiult i mørcket / Hand bliffuer icke glad aff Solen / oc veed ingen rolighed huercken her eller der. Der som hand end leffuede i thu Tusinde Aar / saa haffuer hand dog aldri it gaat mod / Kommer det icke altsammen til en Sted?

Huert Menniske er Arbeyde paalagt / effter sin maade / Men hiertet kand icke bliffue der hoss / Thi huad vdretter en Viss mere end en Daare? Huad tager en Arm sig faare / at hand vil vere iblant de Leffuende? Det er bedre at bruge det neruerindis godz / End at tencke effter andet / Det er oc ^*forfengeligforfengelighed oc iammer.

Huad er det / om en er end meget priset / Saa veed mand dog at hand er it Menniske / oc kand icke trætte met det som hannem er formectigt. Thi ^*forfengeligforfengelige ting ere mange / Huad haffuer it Menniske mere der aff?