IX.

THi ieg haffuer taget alt saadant til hierte / at ^*randsagerandsage det altsammen / At der ere Retferdige oc Vise / oc deris ^*vnderdannignderdane i Gudz haand / Dog kender inted Menniske nogen sted huercken nogens kærlighed eller had / som hand haffuer faar sig.

Det gaar den ene som den anden / Den Retferdige som den Wgudelige / Den |541 gode oc rene som den wrene / Den som offrer / som den der icke offrer. Lige som det gaar den Gode / saa gaar det oc Synderen. Lige som det gaar en Menedere / saa gaar det oc den som frycter Eeden. Det er en ond ting iblant alt det som skeer vnder Solen / at det gaar den ene som den anden / Der aff bliffuer oc Menniskens hierte fult aff ondskaff / Oc ^*daarligheddaarlighed er i deris hierte saa lenge de leffue / Der effter skulle de dø.

Thi hoss alle leffuinde er det som mand ynsker / som er haabit (Thi at en leffuende HundEsaiæ 64. er bedre end en død Løue) Fordi at de Leffuinde vide at de skulle dø / Men de Døde vide inted / de fortiene icke heller mere / Thi deris ^*ihukommelseihukommelse er forglemt / at mand icke mere elsker dem / ey heller hader eller bær ^*auindauind til dem / Oc de haffue ingen deel mere i Verden i alt det som skeer vnder Solen.

Saa ^*gackgack hen oc æd dit Brød met glæde / drick din Vin met frimodighed / Thi din Gerning er Gud behagelig. Lad dine Klæder altid vere huide / oc lad dit hoffuit icke ^*fattisfattis Salue. Brug dit ^*leffnitLeffnit met din Hustru / som du haffuer kær / saa lenge som du haffuer det forfengelige Leffnit / som Gud haffuer giffuit dig vnder Solen / saa lenge som dit ^*forfengeligforfengelige Leffnit varer. Thi det er din deel i Leffnedet oc i dit Arbeyde / som du gør vnder Solen. alt huad dig kommer forhender at gøre / det gør frimodelige / Thi i Helffuede som du far hen / der er huercken gerning / konst / fornumstighed eller Visdom.

Jeg vende mig / oc saa / huorledis det gaar til vnder Solen / Til at løbe hielper icke at vere snar / Til strid hielper icke at vere sterck / Til næringen hielper icke at vere skickelig / Til Rigdom hielper icke at vere klog / At en er teckelig / hielper icke / at hand kand en ting vel / Men det ligger altsammen paa tiden oc lycken. Oc Mennisken veed icke sin tid / Men lige som Fisken fangis met en skadelig Krog / Oc lige som Fulen fangis met ^*snareSnaren / Saa bliffuer oc Mennisken bort ryct i den onde tid / naar hun falder hastelige offuer dem.

Jeg haffuer oc seet denne Visdom vnder Solen / som mig tycte at vere stor. At der vaar en liden Stad / oc føye Folck i hannem / Oc der kom en mectig Konge / oc belagde hannem / Oc bygde store Buluerck om hannem. Oc der bleff en fattig viss mand funden vdi / som kunde redde Staden met sin Visdom / Oc inted Menniske tenckte paa samme fattige Mand. Da sagde ieg / Visdom er io bedre end styrcke / Dog bleff den Fattigis Visdom foractet / oc mand lydde icke hans ord. Det gør / de Visis ord gelde mere hoss de Stille / end Herrenis skrig hoss Daaren. Thi Visdom er bedre end ^*harniskHarnisk / Men en eniste ^*skalckSkalck ^*forderffueforderffuer meget gaat. Saa forderffuer oc skadelige Fluer god Salue. Der faare er ^*daarlighedDaarlighed stundem bedre end stor Visdom oc ære / Thi den Visis hierte er hoss hans høyre side / Men Daarens hierte er hoss hans venstre side. Oc ^*end-dogend dog at Daaren er selff ^*daarligdaarlig i sin gerning / da holder hand alligeuel alle for Daarer. Der faare naar den Veldigis tratz gaar stoltelige frem mod din vilie / da lad dig icke mistrøste / Thi effter ladelse stiller stor wlycke.