|554 V.

NV vel / Jeg vil siunge min Kæriste min Faders Broders Sang / om hans Vingaard.

Min Kæriste haffuer en Vingaard / paa en ^*fructsommeligfructsommelig Sted. Och hand haffuer gort Gærde omkring hannem / oc ^*foruareforuaret hannem met Stenhobe / oc plantede ædele Vinquiste der vdi. Hand bygde oc it taarn der vdi / oc groff en Vinperse der vdi. Oc varede paa at hand skulde bære Vindruer / men hand bar vilde Druer. Dømmer nu i Jerusalems Borgere / oc i Juda mend / mellem mig oc min Vingaard. Huad skulde mand dog mere gøre til min Vingaard / at ieg icke haffuer giort paa hannem? ^*huiHui haffuer hand da baaret vilde Druer / der ieg foruente at hand skulde baaret Vindruer.

Nu vel / ieg vil giffue eder til kende / huad ieg vil gøre min Vin gaard. Hans Væg skal bort tagis / at hand skal ødeleggis / oc hans / Gærde skal sønder riffuis / at hand skal nedtrædis. Jeg vil lade hannem ligge øde / at hand skal icke skæris eller hackis / men der skal voxe Tidsel oc Torn vdi / oc ieg vil biude Skyerne / at de skulle icke regne der paa. Men "HERRENS Zebaoths Vingaard er Jsraels huss / oc Juda mend ere hans deylige Plantelse. Hand ^*biebier effter Ræt / See / da er der plaggeri / Effter Retferdighed / See / da er der ^*kæremaalKæremaal.

Ve dem som drage det ene Huss til det andet / oc legge den ene Ager til den anden / ind til at der er icke mere rum / at de kunde alene ^*besidebeside Landet. Dette er faar HERRENS Zebaoths Øre / huad skal det gielde / om de mange Huss skulle icke bliffue øde / oc de store oc deylige skulle staa øde? Thi at ti Vingaardis agre skulle icke giffue vden en Spand / och it Pund sæd skal icke giffue vden en ^*skeppeSkeppe.

Ve dem som ere ^*aarleaarle oppe om morgenen / at giffue sig ^*fliteligflitelige til drick / oc side indtil naten / at de brende aff Vin. Oc haffue Harper / Psalter / trummer / Piber oc Vin i deris gestebud / oc see inted til HERRENS gerning / oc acte icke paa hans henders gerning. Derfaare skal mit Folck bort føris wforuarendis / oc hendis Herlige skulle lide hunger / oc hendis ^*menigMenige folck skulle lide tørst. Der aff haffuer Helffuede viist vdbredet Sielen / och ^*opladeopladet Struben vden al maade. At baade hendis Herlige och den Menige Almue skulle did ned ^*farefare / baade hendis rige oc de glade / at huer mand skal nedbøye sig / oc huer mand skal bliffue nidtryckt / oc de Hoffmodigis øyen skulle ydmygis. Men den HERRE Zebaoth skal ophøyes i retten / oc den hellige Gud skal hellig gøris i retuished. Da skulle Lammene fødis i deris sted / och de Elendige skulle føde dem i de fedis ørcken.

Ve dem som kaable dem sammen met løse Snorer / til at gøre wret / oc met Vognreb / til at synde / oc sige / lad hans gerning hastelige oc snart komme / at wi kunde see det / lad hid ^*farefare oc komme den Helligis anslag i Jsrael / at wi ^*muemue faa det at vide.

Ve dem / som kalde Ont gaat / oc Gaat ont. De som gøre Mørcket til ^*Liussliuss / oc Liuset til mørcket. De som gøre Surt til søt / oc Søt til surt.

Roma. 12. Ve dem / som ere Vise hoss sig selffue / oc holde dem selffue for Kloge.

Ve dem / som ere Kemper til at dricke vin / oc Stridzmend til at fylde sig. De som sige de wgudelige at haffue ret / for Gaffuer skyld / oc vende de Retuisis Ræt fra dem.

Derfaare lige som ildens lue fortærer straa / oc luen bort tager skeffuer / saa skal deris Rod bort rodne / oc deris Quiste opfare som støff. Thi de foracte HERRENS Zebaoths lou / oc ^*lastelaste den Helligis tale i Jsrael. Derfaare er HERRENS Vrede bleffuen grum offuer hans Folck / oc hand recker sin haand offuer dem / och slar dem / at Biergene ^*beffuebeffue / och deris Legeme ere lige som Skarn paa Gaden / oc i det altsammen lader hans vrede icke aff / men hans Haand er end nu vdract.

Thi hand vil oprette en Bannere longt borte iblant Hedningene / oc laacke de samme hid fra Verdens ende. Oc see / de komme hastelige oc snart hid / oc der er ingen træt / eller siug iblant dem / ingen ^*slummeslummer ey heller soffuer / ingen løser beltet fra deris Lender / oc ingen riffuer en ^*skotuengskotueng sønder. Deris Pile ere skarpe / oc alle deris Buer ere spente. Deris Heste hoffue ere lige som flintestene / och deris Vogn hiul / ere som en huæreluind. De brøle som Løuuer / och brøle som vnge Løuuer / de skulle bruse oc gribe Roffuit oc føre der fra / at ingen bliffuer reddet oc de skulle bruse offuer dem paa den tid lige som Haffuet. Naar mand vil see til Landet / See / da er det mørck aff angist / oc ^*LiussLiuset skinner icke mere offuen offuer dem.