LXII.

|591 FAar Zions skyld vil ieg icke tie / oc for Jerusalems skyld vil ieg icke holde stille / Jndtil hendis Retuished opgaar som it Skin / oc hendis Salighed brender som it Bluss. At Hedninge skulle see din Retuished / oc alle Konger din herlighed / Oc du skalt kaldis ved it nyt Naffn / huilcket HERRENS Mund skal neffne. Oc du skalt bliffue en deylig Krune i HERRENS Haand / oc en Kongelig Hat i din Gudz Haand.

Mand skal icke mere kalde dig den Forladne / ey heller dit Land en ødeleggelse / Men du skalt kaldis (min lyst til hende) oc dit Land (kære Bole) Thi HERREN haffuer lyst til dig / oc dit Land haffuer en kær Bole. Thi at lige som en kær Bolere haffuer sin Bole Kær / Saa skulle oc dine Børn haffue dig kær / Oc lige som en Brudgom glæder sig met sin Brud / Saa skal oc din Gud glæde sig offuer dig.

O Jerusalem ieg vil ^*skickeskicke Vectere paa dine mure / som aldri skulde tie stille / huercken dag eller nat / oc de som skulle komme HERREN ihu. Paa det at der skal ingen vere stille hoss eder / oc i skulle icke tie om hannem / Til at Jerusalem bliffuer ferdigt / oc sæt til loff paa Jorden.

HERREN ^*soersoer ved sin høyre Haand / oc ved sin mactis Arm / Jeg vil icke mere giffue dine Fiende dit Korn at æde / ey heller lade de Fremmede dricke din Most / som du haffuer arbeydet. Men de som det indsancke / skulle oc æde det / oc ^*loffueloffue HERREN / oc de som den indføre / skulle dricke hannem i min Helligdoms Forgaarde.

Gaar bort / gaar bort / igennem Portene / ^*beridbereder Folcket veyen / gører stien / gører stien / rydder Stenene bort / Opløffter Bannere faar Folcket. See / HERREN lader sig høre til Verdens ende / Siger den Daatter Zion / See / din Salighed kommer / See / hans Løn er hosszach. 9. Matth. 21. hannem / oc hans betalning er faar hannem. Mand skal kalde dem / det hellige Folck / HERRENS Jgenløste / oc dig skal mand kalde den Besøgte oc wforladne Stad.