DA ginge alle Hærrens Høffuitzmend / Johanan Kareah søn / oc Jesania Hosaia søn / met det gantske Folck / baade smaa oc store / oc sagde til Jeremiam Prophete. Kære / Lad vor Bøn gelde faar dig / oc bed til HERREN din Gud for oss / om alle disse Offuerbleffne (Thi vore diss ver ere bleffne faa aff mange / som du selff seer oss met dine øyen) At HERREN din Gud vilde giffue oss til kende / huort wi skulle drage / oc huad wi skulle gøre.
Oc Jeremias Prophete sagde til dem / Nu vel / Jeg vil lyde / oc see / Jeg vil bede HERREN eders Gud / som i sagde / oc ieg vil giffue eder til kende / alt det HERREN suarer eder / oc ieg vil inted dølie faar eder. Oc de sagde til Jeremiam / HERREN skal vere it sant oc trofast Vidne / mellem oss / om wi icke gøre alt det HERREN din Gud / befaler dig til oss / huad heller det er gaat eller ont / da ville wi lyde HERRENS vor Gudz røst / til huilcken wi dig sende / At det maa gaa oss vel / der som wi lyde HERRENS vor Gudz røst.
Oc thi dage der effter skede HERRENS ord til Jeremiam. Da kallede hand Johanan Kareah søn / oc alle Hærrens Høffuitzmend / som vaare hoss hannem / oc alt Folcket / baade smaa oc store / oc sagde til dem / Saa siger HERREN Jsraels Guld / til huilcken i sende mig / at ieg skulde føre eders bøn faar hannem. Om i bliffue i dette Land / Da vil ieg bygge / oc icke sønder bryde eder / Jeg vil plante oc icke oprycke eder / Thi mig haffuer allerede angret / det Onde som ieg giorde eder. J skulle icke frycte eder for Kongen aff Babylonien / for huilcken i frycte siger HERREN / J skulle icke frycte for hannem / Thi ieg vil vere hoss eder / at hielpe / oc frelse eder aff hans haand / Jeg vil beuise eder Barmhiertighed / oc miskunde mig offuer eder / oc føre eder i eders Land igen.
Men om i sige / Wi ville icke bliffue i dette Land / Huor met i ville io icke lyde HERRENS eders Gudz røst / Men sige / Ney / wi ville drage i Egypti land / at wi skulle ingen strid see / eller høre Basunens lyd / oc ey heller lide Hunger / for brød skyld / der ville wi bliffue. Nu / saa hører HERRENS ord i som ere offuerbleffne aff Juda / saa siger den HERRE Zebaoth Jsraels Gud / Der som i skicke eders ansict at drage til Egypti land / at i ville der bliffue / Da skal Suerdet / for huilcket i frycte / ramme eder i Egypti land / oc den Hunger / for huilcken i sørge / skal altid vere omkring eder i Egypten / oc i skulle der dø. De maa vere huo de ville / som skicke deris Ansict / at drage i Egypten / at bliffue der / De skulle dø ved Suerd / Hunger oc Pestelentze / oc der skal ingen offuerbliffue / oc ey heller vndsly / for det Onde / som ieg vil lade komme offuer dem.
Thi saa siger den HERRE Zebaoth Jsraels Gud / Lige som min vrede oc grumhed er gongen offuer Jerusalems Jndbyggere / Saa skal hun oc gaa offuer eder / om i drage i Egypten / At i skulle bliffue til en forbandelse / forundrelse / Eed oc skam / oc i skulle icke mere see denne Sted.
HERRENS ord gielder eder til / i offuerbleffne aff Juda / at i skulle icke drage i Egypten / Der faare vider / at ieg vidner faar eder i dag / J skulle ellers myste eders Liff. Fordi at i sende mig til HERREN eders Gud / oc sagde / Bed HERREN vor Gud for oss / oc giff oss til kende / alt det HERREN vor Gud siger / Saa ville wi gøre der effter. Det haffuer ieg ladet eder faa at vide i dag / Men i ville icke lyde HERRENS eders Gudz røst / ey heller alt det / som hand befalede mig til eder. Saa skulle i nu vide / at i skulle dø ved Suerd / Hunger oc Pestelentze / i den Sted / til huilcken i tencke at drage.
Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.
Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet og Velux Fonden • Privatlivspolitik
