XIX.

MEn gør du it grædeligt Klagemaal offuer Jsraels Førster / oc sig / Huor faare ligger din Moder den Løuuinde / iblant Løuuinderne / oc opføder sine vnge Løuuer? Hun opfødde en aff dem / oc der aff bleff en vng Løuue / hand vande sig til at sønderriffue oc æde Folck. Der Hedningene det hørde om hannem / grebe de hannem i deris Graff / oc førde hannem met Lencket til Egypti land.

^*derDer hans Moder saa nu / at hendis haab vaar borte / ^*derder hun haffde lenge haabet / Da tog hun en anden aff sine Vnge / oc giorde en vng Løuue aff hannem. ^*derDer hand vandrede iblant Løuuinderne / da bleff hand en vng Løuue / hand vande sig oc til at sønderriffue oc æde Folck / Hand lærde at kende deris Encker / oc ødelagde deris Stæder / At Landet oc alt det som der i vaar / bleff forferdet / for hans brølende røst. Saa lagde Hedningene sig aff alle Land ^*trinttrint omkring / oc kaste it Garn offuer hannem / oc grebe hannem i deris Graffuer / oc støtte hannem bunden i it Sprinckel / oc førde hannem til Kongen aff Babylonien / Oc mand loed ^*foruareforuare hannem / at hans røst skulde icke mere høris paa Jsraels Bierg.

Din Moder vaar / som it Vintræ / lige som du / plantet hoss Vandet / oc hendis fruct oc grene voxte aff det store vand / at hendis Quiste bleffue saa stercke / at de vaare gode til Herre spirer / oc bleff høyt iblant Quistene. Oc der mand saa / at det vaar saa høyt / oc haffde saa mange quiste / bleff det opryckt oc sønderreffuit i grumhed / oc nedkast til Jorden oc bortkast / Østen vær bort tiurde fructen der paa / oc de stercke grene der paa bleffue søn derbrudne / at de visnede oc opbrendis. Men det er nu plantet i Ørcken / vdi it ^*tiurtiurt oc tørstigt land. Oc der er en Jld vdgaangen aff de stercke quiste der paa / som fortærede fructen der paa / At der er ingen stercke quiste mere paa hende / til en Herris spir / Det er en klagelig oc iammerlig ting.