XXIIII.

En ^*lignelseLignelse om Gryden. OC HERRENS ord skede til mig / i det niende aar / paa den ^*tiuendetiuende dag / i den tiende maanet / oc sagde / Du Menniskens søn / Scriff denne dag op / ia lige denne dag / Thi Kongen aff Babylonien haffuer rustet sig lige paa denne dag mod Jerusalem. Oc giff det wlydige Folck en ^*lignelseLignelse / oc sig til dem / Saa siger den HERRE HERRE / Sæt en Gryde til / sæt til / oc lad vand der vdi. Leg styckene tilsammen der i / som skulle der vdi / oc de beste stycke / Lenderne oc Skulderne / oc fyld hende met de beste Marffstycke. Tag det beste aff Hiorden / oc gør en Jld der vnder / at kaage Marffstyckene / oc lad det ^*fluxflux siude / oc Marffstyckene vel kaagis.

Ieremiæ 6. Der faare siger den HERRE HERRE / O den ^*mordiskmordiske Stad / som er saadan en Gryde / at det vedbrende henger der vdi / oc vil icke gaa aff / Tag it stycke vd effter det andet / oc du tort icke kaste laad der offuer / huilcket først skal vd. Thi hendis blod er der vdi / som hun haffuer vdgydet paa en Blot klippe / oc icke paa Jorden / der som mand kunde dog haffue tilkrabet det met iord. Oc ieg haffuer ocsaa ^*tilstedetilsted hende at vdgyde samme Blod paa en Blot klippe / at det skulde icke tilskrabis / Paa det at grumheden skulde komme offuer hende / oc at det skulde heffnis.

Der faare siger den HERRE HERRE / O du ^*mordiskmordiske Stad / huilcken ieg vil gøre til en stor Jld. Bær^*ekon ekon megen Ved hid / optent ilden / at Kødet bliffuer ^*saadetsaadet / oc leg vel vrter der paa / at Marffstyckene vedbrende. Sæt oc Gryden tom paa gløderne / at hun kand bliffue vel hed / at hendis ^*kaaberkaaber kand opbrende / Om hendis wrenlighed vilde end bortsmeltis / oc hendis vedbrende affgaa. Men huor meget hun brendis / da vil dog icke det vedbrende gaa aff / Thi det er for meget vedbrent / det maa smeltis i Jlden. Din wrenlighed er saa forhærdet / at der som ieg end gerne vilde gøre dig ren / da ^*viltvilt du dog icke lade rense dig / aff din |667 Wrenlighed. Der faare kant du icke her effter bliffue ren igen / før end min grumhed haffuer kølet sig paa dig. Jeg HERREN haffuer talet det / Det skal komme / Jeg vil gøre det / oc icke forsømme det / Jeg vil icke spare / oc ey heller lade mig det angre / Men de skulle dømme dig / effter som du haffuer leffuit oc giort / siger den HERRE HERRE.

Oc HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn /Øyens lyst det er hustru. See / ieg vil borttage dine øyens lyst ved en ^*plaffuePlaffue / Men du skalt icke klage ey heller græde / ey heller vdgiffue en thaar. Du ^*maatmaat ^*lonliglønlige sucke / Men du skalt ingen Dødis klage føre / Men du skalt tage din Prydelse paa dig / oc drage dine sko paa dig / Du skalt icke skiule din mund / du skalt icke æde Sørge brød. Oc ^*derder ieg talede til Folcket ^*aarleaarle om morgenen / da døde min Hustru om afftenen / Oc ieg giorde den anden morgen / lige som mig vaar befalet. Oc Folcket sagde til mig / ^*viltVilt du icke da giffue oss til kende / huad det betyder oss / som du gør.

Oc ieg sagde til dem / HERREN talede til mig / oc sagde / Sig til Jsraels Huss / at den HERRE HERRE siger saa / See / Jeg vil vanhellige min Helligdom / eders høyeste Trøst / eders øyens lyst / oc eders hiertis øndske / oc eders Sønner oc Døtter / som i skulle miste / skulle falde ved Suerd. Oc i skulle gøre / som ieg giorde / J skulle icke skiule eders Mund / oc icke æde Sørge brød / Men i skulle sette eders ^*prydelseprydelse paa eders hoffuit / oc drage eders sko paa eder / J skulle icke klage ey heller græde / Men i skulle vansmectis offuer eders synder / oc sucke iblant ^*huer-andenhuer andre. Oc saa skal Ezechiel vere eder en ^*vnderligvnderlig Ting / at i skulle gøre / lige som hand haffuer giort / naar det nu kommer / Huor met i skulle fornemme / at ieg er den HERRE HERRE.

Oc du Menniskens søn / Paa den tid / naar ieg skal borttage fra dem deris Mact oc trøst / deris øyenis lyst oc deris hiertis øndske oc deris Sønner oc Døtter / Ja paa den samme tid / skal en komme til dig / som er vndflyd / oc ^*kundgorekundgøre dig det. Paa den tid / skal din Mund opladis / met hannem som er vndflyt / at du skalt tale / oc icke mere tie / Thi du skalt vere deris forundrelse / at de skulle fornemme / Jeg er HERREN.