VII.

|707 NAar ieg vil læge Jsrael / Da finder sig først Ephraims synd / oc Samarie ondskaff / huorledis de bedriffue Affguderi. Thi ^*alligeuel-atalligeuel at de ere ^*plaffueplaffuede iblant dem selffue met Tyffue / oc vduortis met Røffuere / Dog ville de icke acte / at ieg mercker al deris ondskaff. Men ieg seer deris væsen vel / som de bedriffue alle vegne.

De fortrøste Kongen ved deris ondskaff oc Førsterne ved deris løgn. Oc de ere alle sammen Horkarle / Som en Bage ^*oenoen der Bageren heder / naar hand haffuer vdæltet / oc lader Deyen suris oc heffuis.

J dag er vor Kongis Høytid / Da begynde Førsterne at bliffue galne aff Vin / Saa drager hand Spaattere til sig. Thi deris hierte er en hed betenckelse / som en Bage ^*oenoen / naar de offre oc bedrage Folcket / Men deris Bagere soffuer den ^*gantskegantske nat / om morgenen brender hand klar lue. Dog ere de saa hede i deris gudelighed / som en hed Bage oen / ^*alligeuel-atalligeuel at deris Dommere opædis / oc alle deris Konger falde / Dog er der ingen iblant dem / som kalder paa mig.

Ephraim blander sig iblant Folckene / Ephraim er lige som en Kage der ingen ^*omuendeomuender. Men Fremmede æde hans styrcke / Alligeuel vil hand det icke ^*merckemercke / Hand haffuer oc faaet graa haar / Alligeuel vil hand icke det mercke. Oc Jsraels ^*hofferdighedhofferdighed skal nedtryckis faar deris øyen / Alligeuel vende de dem icke om til HERREN deris Gud / Oc de ^*skotteskøtte inted om hannem i alle disse ting. Thi Ephraim er lige som en forlocket Due / der inted vil mercke / Nu robe de til Egypterne / Saa løbe de til Assyrien. Men i det de løbe hid oc did / vil ieg kaste mit Garn offuer dem / oc rycke dem ned / lige som Fulene vnder Himmelen / Jeg vil ^*straffestraffe dem / lige som mand predicker i deris Forsamling.

Ve dem / at de vige fra mig / de skulle bliffue ødelagde / Thi de ere affaldne fra mig / Jeg vilde vel frelse dem / Der som de icke lærde løgn mod mig. De kalde icke helder paa mig aff hiertet / Men de mumle i deris Leyre. De forsamle sig for Korn oc Most skyld / oc ere mig Affguderi. wlydige. Jeg lærer dem / oc bestyrcker deris Arm / Men de tencke ont om mig. De omuende dem / Men icke ret / Men de ere som en falsk Bue / Der faar skulle deris Førster falde ved Suerd / Deris trusel skal bliffue til spaat i Egypti land.