VIII.

RObe høyt / lige som en Basune (oc sig) Hand kommer allerede offuer HERRENS Huss / lige som en Ørn / Fordi at de offuertræde min Pact / oc ere afffaldne fra min Lou / Robe de da til mig / Du^*estest min Gud / wi kende dig / Jsrael. Jsrael bortkaster det Gode / Der faare skal Fienden forfølge dem. De gøre Konger / Men vden mig / De sette Førster / oc ieg maa det icke vide / De gøre Affguder aff deris Sølff oc Guld / at de kunde io snart opryckis.

Samaria / hand bortkaster din Kalff / Min vrede er grum offuer dem / Det kand icke lenge staa / de mue straffis. Thi Kalffuen er kommen fra Jsrael / oc en Konstermand giorde hannem / oc det kand io icke vere Gud / Der faare skal Samarie Kalff bliffue til støff. Thi de saa Vær / oc skulle høste Storm / Deris Sæd skal icke opkomme / oc deris Grøde skal icke giffue meel / Oc om det end giffuer / da skulle dog Fremmede opæde det.

Jsrael skal opædis / Hedningene omgaa met dem lige som met it Kar der inted duer. Fordi at de løbe hen op til Assyrien / lige som it ^*diurDiur som der far vild / Ephraim skencker Bolerne / oc giffuer Hedningene skat / De samme Hedninge vil ieg nu forsamle offuer dem / De skulle snart bliffue trætte aff Kongens oc Førsternis Byrde. Thi Ephraim giorde mange Altere til at synde met / Saa skulle oc Alterne bliffue hannem til synd. Om ieg end meget screffue hannem om min Lou / Saa actede de det som en fremmet lærdom. At de nu meget offre oc bære kød frem oc æde det / Da haffuer dog HERREN ingen behagelighed der til / men hand vil komme deris misgerning ihu / oc hiemsøge deris synd / som vende dem til Egypten.

Jsrael forglemmer sin Skabere / oc bygger Kircker / Oc Juda gør mange faste Stæder / Men ieg vil sende Jld i hans Stæder / som skal fortære hans Huss.