XV.

DEr Stridzfolcket nu hørde / at Hoffuedet vaar aff Holofernes / da forferdedis de / oc bleffue tuilraadige / oc kunde icke raadsla / om huad de skulde gøre / saa vaar modet faldet paa dem / Oc de gaffue flucten / at de kunde ^*vndkommevndkomme faar Ebreerne / som de saae drage frem mod sig.

Oc der Jsraels børn saae / at Fienderne ^*flydeflyde / da skyndede de sig effter dem met stort skrig oc Basuner. Men ^*effterdieffterdi at de Assyriers aarden vaar atskilt / oc Jsraels Børn droge i deris aarden / da sloge de dem alle / som de kunde offuerkomme.

Oc Josias sende til alle Stæder / i Jsraels land / At mand giorde rede i alle Stæder / oc forfulde Fienderne / indtil de komme aff Landet. Men det ^*offuerbliffueoffuerbleffne Folck i Bethulia / fulde i de Assyriers Leyer / oc plyndrede / oc førde bort / det som de Assyrier lode bliffue / oc førde meget Godz der fra. Men ^*derder de andre komme igen / da førde de met sig alt det / som hine andre haffde ført met sig / baade Queg oc andet / oc det ^*gantskegantske Land bleff rigt aff saadant Roff.

Joiakim. Sup. 4. Der effter kom Joiakim den ypperste Prest fra Jerusalem til Bethulien / met alle Presterne / at de vilde see Judith. Oc hun gick frem til dem / Da prisede de hende alle til lige / oc sagde / Du ^*estest Jerusalems Krune / Du^*estest Jsraels glede / Du ^*estest det ^*gantskegantske Folckis ære / at du haffuer giort saadan en ærefuld Gerning / oc at du haffuer beuist Jsrael saa stor en velgerning / at Gud haffuer frelst dem igen / Velsignet vere du faar Gud ^*euindeligeuindelige. Oc alt Folcket sagde / Amen / Amen.

Oc ^*derder de haffde nu vddelet Byttet i trediue dage / da gaffue de Judith ^*kaasteligkaastelige Klenodie / som Holofernes haffde hafft / baade Guld / Sølff / Kleder oc dyrebare stene. Oc huer mand vaarglad / de sunge oc ^*sprungesprunge / baade vnge oc gamle