XVIII.

O Huor stor er HERRENS barmhertighed / oc hand lader sig finde naadelig aff dem / som vende sig til hannem. Thi huad kand dog it Menniske vere / Effterdi at det er icke wdødeligt? Huad er klarere end Solen? Oc hun skal alligeuel forgaa / |788 Oc huad som Kød oc Blod optencker / det er io ont. Hand seer Himmelens høyhed som icke staar til at maale / Men alle Menniske ere Jord oc støff.

Men alt det hand gør / som leffuer euindelige / det er ^*fuldkommefuldkommet. HERREN er alene Retferdig / ingen kand vdsige hans Gerninger / Huo kand ^*begribebegribe hans store ^*vnderligvnderlige Gerninger? huo kand maale hans store mact? Huo kand opregne hans store barmhertighed? Mand kand huercken formene oc ey ^*formereformere hende / oc ingen kand begribe hans store ^*vnderligvnderlige Gerninger.

Men naar it Menniske haffuer end giort sit beste / saa er det ^*end-daend da ^*neppeligneppelige begynt / Och naar hand acter / at hand haffuer fuldkommet det / saa ^*fattisfattis der end da ^*fastfast vdi. Thi at huad er it menniske? Huor til er hand duelig? Huad kand hand gaffne eller skade? Naar som hand leffuer lenge / da leffuer hand hundrede aar. Lige som en Vandtaar er mod Haffuit / och som it lidet korn / mod det sand i Haffuit / Saa ringe ere hans aar mod Euigheden.

Der faare haffuer Gud taalmodighed met dem / och vdgyder sin Barmhertighed offuer dem. Hand seer oc veed vel / huorledis de ere alle Døden vnderlagde / der faare forbarmer hand sig ^*dissdiss rigeligere offuer dem. Jt Menniskis barmhertighed gaar ^*all enistealeniste offuer hans Neste / men Guds barmhertighed / gaar offuer al Verden. Hand ^*straffestraffer oc ^* tuctetucter / Hand lærer och røcter / lige som en Hyrde sin hiord. Hand forbarmer sig offuer alle dem / som lade sig vnderuise / oc høre flitelige Guds ord.

Mit Barn / naar som du gør nogen til gode / Da gør dig icke wnyttelig / och naar som du giffuer nogen noget / Da bedrøffue hannem icke met haarde ord. Duggen køler Heden / saa er it gaat ord bedre end Gaffuen Ja it ord er offte mere tacknemmeligt / end en stor gaffue / Oc it godheldigt Menniske giffuer dem ^*baadebaade sammen. Men en Daare breyder en anden det whøffueskelige / och en wuenlig Gaffue er fortredelig.

Lær først selff / før end du lærer andre. Hielp dig først selff før end du læger andre. Straffe dig først selff / før end du dømmer andre / Saa skalt du finde naade / naar andre bliffue ^*straffestraffede.

Tøffue icke met din Poenitentz / indtil du bliffuer siug / Men bedre dig / den stund du end kant synde. Forhale icke at bliffue from / oc fordrag icke at bedre dit ^*leffnitleffnit / indtil i døden.

Oc ^*viltvilt du tiene Gud / da lad det vere dit aluore / paa det du skalt icke friste Gud / Tenck paa vreden / som skal komme paa det siste / och paa den heffn / naar du skalt bort. Thi at naar mand er mæt / Saa skal mand alligeuel tencke / at mand kand hungre igen / Oc naar mand er rig / da skal mand tencke / at mand kand bliffue fattig igen. Thi det kand vel bliffue anderledis før afftenen kommer / end det vaar om morgenen / Och saadant altsammen skeer snarlige faar Gud.

Jt viist Menniske er omhyggeligt i alt dette / oc vocter sig for synd / den stund hand end kand synde. Huo som er forstandig / hand ^*anammeanammer saadan visdom / oc huo hende faar / hand ^*loffueloffuer hende. Huo som rettelige haffuer lært saadan lærdom / hand kand holde sig vislige / och tale vel der om til forbedring.