[788]

XIX.

FØlge icke din onde lyst / men sønderbryd din vilie / thi at der som du følger din onde lyst / da gør du dig selff dine Fiender til en spaat.

Ver icke en Dranckere / oc ven dig icke til slemmeri / Paa det du skalt icke bliffue en Tryglere / oc at du skalt icke tage paa ^*aageraager / naar som du haffuer icke flere Pendinge i Pungen.

En Arbeydere / som dricker sig gerne fuld / hand bliffuer icke rig / Oc huo som icke holder en ringe ting til raade / hand forarmis dag fra dag.

Vin oc Quinder forbistre de Vise / Oc de som holde sig til Skøger bliffue galne / oc faa Møl oc Orme til løn / oc vissne bort andre til it ^*Merckeligmerckeligt Exempel.

Huo som snart tror / han er Wstadig / Oc hand gør sig selff skade / naar hand lader saa besuige sig.

Huo som sig gleder / at hand kand bedriffue ^*skalckhedskalckhed hand bliffuer foractet / men huo som hader saadanne wnyttelige ordgydere / hand vocter sig fra skade.

Hører du noget ont / da sig det icke fremdelis / Thi det skader dig icke at tie / Du skalt huercken sige det faar Ven eller Wuen / Och obenbare det icke / der som du det kant gøre vden en ond samuittighed / thi at mand hører dig vel / oc giffuer act der paa / men mand hader dig alligeuel.

Haffuer du hørt noget / da lad det dø met dig / saa haffuer du en rolig Samuittighed / Thi du bryster der io icke aff. Men en Daare vdbryder lige som it tidigt Barn vil vd / Naar der er it ord vdi en Daare / da er det lige som en Pil sade i hans skuldre.

Tale din Neste til der om / maa vel ske at hand haffuer det icke giort / eller haffuer hand det giort / at hand gør det icke mere.

|789 Tale din Neste til der om / maa vel ske at hand haffuer det icke talet / men haffuer hand det talet / at hand gør det icke mere.

Tale din Ven til der om / Thi mand liuger gerne paa Folck / der faare tro icke alt det som du hører. Der vndfalder offte en it ord / oc hand meen det dog icke saa / Thi huo er den / som it ord vndfalder icke stundem?

Tale din Neste til der om / før end du pucker met hannem / oc tenck paa Gudz Bud. Thi Gudz fryct gør det / at mand handler vislige i alle Sager / Oc Gudz Bud lærer / at ^*skickeskicke sig ^*forstandeligforstandelige i al ^*handelhandel.

Falsk oc Suig er icke Visdom / oc de Wgudeligis surfittighed er ingen Klogskaff / Men saadant er ondskaff oc Affguderi / oc ^*idelidel ^*daarligheddaarlighed oc vanuittighed.

Ringe Klogskaff met Gudz fryct / er bedre / End stor klogskaff / met Gudz foractelse.

Der er mangen Skarpsindig / oc dog en ^*skalckSkalck / oc hand kand vrie Sagen / ^*huorthuort hand vil haffue hende. Den samme Skalck kand henge met Hoffuedet / oc see aluorlige / oc det er dog ^*idelidel ^*besuigelsebesuigelse. Hand slar sine øyen ned / oc lurer til met Skalcke ^*ornØern / Oc der som du giffuer icke act paa hannem / Da ^*forraskeforrasker hand dig. Oc om hand er end skrøbelig / til at gøre dig skade / Saa skal hand dog betræde dig / naar som hand seer sin tid. Mand seer det vel paa hannem / oc den som fornumstig er / ^*merckemercker den Mand paa sin skickelse / thi at hans Kleder / lader oc gang / giffue hannem til kende.