[800]

XXXVII.

BVgen tager ^*alle-hondeallehonde Mad til sig / Dog er en Mad bedre end den anden.

Lige som Tungen smager ^*vildbradvildbrad / Saa mercker it forstandigt Hierte falske ord.

Jt suigefult Menniske / kand føre en i Wlycke / Men den som ^*forfareforfaren er / veed at vocte sig der faare.

Huer Moder elsker alle Sønner / Oc det lyckis dog styndem bedre met en Daatter end met Sønnen.

En deylig Quinde gleder sin Hosbonde / oc en mand haffuer inted kærere. Er hun der til met venlig oc from / Da finder mand icke den Mands lige.

Huo som haffuer en duelig Boquinde / hand holder sit Godz til raade / Oc hand haffuer en trofast Medhielpere / oc en Støtte som hand kand trøste sig paa.

Huor som inted Gerde er / der ødeleggis godzet / Oc huor som ingen Hustru er / der gaar det Hosbonden / som hand ^*gingeginge i vildfarelse.

Lige som mand icke tror en Veyrøffuere / som sniger sig fra en Stad til en anden / Saa tror mand oc icke den Mand / som haffuer ingen Rede / oc maa drage ind / huor som hand kommer silde.

Huer Ven siger vel / Jeg er oc Ven / Men nogle ere ^*all enistealeniste Venner til naffnet.

Naar som Venner bliffue vrede paa huer andre / Da varer den vrede / indtil døden.

Ah ^*huedenhueden kommer dog den onde ting / At al Verden er saa fuld aff falskhed.

Naar det gaar Vennen vel / da glæde de sig met hannem / Men naar det gaar hannem ilde / da bliffue de hans Fiende. De sørge met hannem for Bugens skyld / Men naar det trenger / da holde de sig til Skiolden.

Forglem icke din Ven / naar du^*est est glad / oc tenck paa hannem / naar du bliffuer rig.

Huer Raadgiffuere / vil raade / Men nogle raade paa deris eget gaffn. Der faare vocte dig for Raadguiffuere / Betenck først om det er nytteligt. Thi at hand tencker / maa vel ske at raade for sig selff / oc vil lade dig staa i fare / oc siger / Du ^*estest paa den rette vey / Oc hand staar alligeuel mod dig / oc giffuer act paa / huorledis det vil lyckis.

Raadsla icke met den / som haffuer anckeri til dig / Oc tag dem icke i Raad / som dig hade.

Lige som naar du spør en Quinde om Raad / huorledis mand skal vere hendis Modstanderske venlig? Eller en mistrøstig / huorledis mand skal stride? Eller en Købmand / huor dyre hand vil acte dine vare mod sine? Eller den som køber / huor dyre du skalt selie? Eller en Affuindzfuld / huorledis mand skal gøre velgerninger / Eller en Wbarmhertig / huorledis mand skal ^*beuisebeuise naade? Eller den Lade / om stort arbeyde? Eller en Daglønere som ingen sted er boset / huorledis mand skal icke gaa aff arbeyde? Eller en Lad Hussuend / om mange sysler?

Tag icke saadant Folck i Raad / Men holt dig stedze til Gudfryctige Folck / der som du vedst / at de holde Gudz Bud. De som haffue lige sind / som du haffuer / de som haffue medlidelse met dig / om du snubler / Oc bliff hoss deris Raad / Thi du finder ingen trofastere Raad. Oc saadan en kand offte bedre see noget / end ^*siwsiu Vectere / som side offuen paa Varetecten. Dog kalde oc paa den Høyste i alt dette / at hand skal ^*forfremmeforfremme din gerning / oc icke lade dig ^*farefare vild.

Før end du noget begynder / da spør tilforn / Oc før end du gør noget / da tag Raad der til. Thi at huor som mand begynder noget nyt / der maa komme it aff disse fire / at det bliffuer gaat eller ont / at Liff eller Død følger der aff / Oc alt dette regerer altid Tungen.

Mangen er vel skickelig til / at giffue andre Raad / Oc hand er sig selff inted nyttelig.

Mangen vil giffue kloge Raad / oc mand hører hannem dog icke gerne / oc hand bliffuer en Tryglere / Thi hand haffuer icke naade aff HERREN der til / oc der er ingen Visdom i hannem.

Mangen er viss aff sin egen ^*forfareforfarenhed / hand gør gaffn met sine Raad / oc finder ret paa.

En viss Mand kand lære sit Folck / oc hand gør gaffn met sit Raad / oc finder ret paa.

En viss Mand bliffuer høylige ^*loffueloffuit / Oc alle de hannem see / prise hannem.

Huer haffuer en ^*beskickebeskicket tid at leffue |801 vdi / Men Jsraels tid haffuer icke tal.

Den Vise haffuer en stor anseelse / hoss sit Folck / Oc hans naffn bliffuer ^*euindeligeuindelige.